Blæksprutten er en fast feature i Weekendavisens sektion om Bøger. I denne uge er Blæksprutten skrevet af Klaus Rothstein, og i anledning af “forlagenes efterårsprogrammer”, så “fortsætter vi orienteringen om nogle af de bøger, vi skal læse, prise eller afvise i de kommende måneder.”
Nu skal man enten være professionel anmelder eller ualmindeligt aktualitets-fetichistisk, hvis man vil lade forlagenes efterårsprogrammer influere ens læsning, men… Fred, frihed og lykke være med det.
I dag åbner vi med lyrikken…
“I dag åbner vi med lyrikken” er en af den slags sætninger, som normalt kan få mig til at råbe “i dag lukker vi avisen” ud i rummet, men af svært ransaglige årsager læste jeg videre. Min indsats blev belønnet med et guldkorn ud i genren what the fuck!?!
Tiderne Skifter disker også op med noget så sjældent som udenlandsk lyrik i dansk gendigtning. Janina Katz har oversat polske Ewa Lipskas I Herberget Europa.
Nu er der sikkert en god grund til at udenlandsk lyrik i dansk gendigtning er sjældent. Udbud og et-eller-andet… Den disksussion er dog ikke mit ærinde her.
Rothstein mener ikke alene at Weekendavisens læsere er interesserede i at læse om en polsk digter, som har gendigtet en anden polsk digters værk. Nej, Rothstein føler sig tillige tryg ved at forudsætte at hans læsere har en for-forståelse for emnet. Den overstående sætning lyder nemlig i sin oprindelige version:
Tiderne Skifter disker også op med noget så sjældent som udenlandsk lyrik i dansk gendigtning. Janina Katz – hvem ellers – har oversat polske Ewa Lipskas I Herberget Europa.
WHAT THE FUCK!?!
Læserne introduceres for tre koncepter, som de skal jonglere; a) Janina Katz, b) Ewa Lipska, c) I herberget Europa (tilsyneladende en digtsamling).
Læserne forventes at betragte disse koncepters indbyrdes relation, som værende en forudsigelig konsekvens af at koncepterne er sammenbragt.
Forudsigeligheden ikke bare er forudsigelig, men ligefrem så forudsigelig at Rothstein kan underholde sine læsere med et retorisk spørgsmål, som er baseret på en for-forståelse af at vi alle er indforståede med denne forudsigelighed.
Vi snakker om en polsk digters gendigtning af en anden polsk digters værk.
Nu skal man enten være professionel anmelder eller ualmindeligt aktualitets-fetichistisk, hvis man vil lade forlagenes efterårsprogrammer influere ens læsning, men… Fred, frihed og lykke være med det.
I dag åbner vi med lyrikken…
“I dag åbner vi med lyrikken” er en af den slags sætninger, som normalt kan få mig til at råbe “i dag lukker vi avisen” ud i rummet, men af svært ransaglige årsager læste jeg videre. Min indsats blev belønnet med et guldkorn ud i genren what the fuck!?!
Tiderne Skifter disker også op med noget så sjældent som udenlandsk lyrik i dansk gendigtning. Janina Katz har oversat polske Ewa Lipskas I Herberget Europa.
Nu er der sikkert en god grund til at udenlandsk lyrik i dansk gendigtning er sjældent. Udbud og et-eller-andet… Den disksussion er dog ikke mit ærinde her.
Rothstein mener ikke alene at Weekendavisens læsere er interesserede i at læse om en polsk digter, som har gendigtet en anden polsk digters værk. Nej, Rothstein føler sig tillige tryg ved at forudsætte at hans læsere har en for-forståelse for emnet. Den overstående sætning lyder nemlig i sin oprindelige version:
Tiderne Skifter disker også op med noget så sjældent som udenlandsk lyrik i dansk gendigtning. Janina Katz – hvem ellers – har oversat polske Ewa Lipskas I Herberget Europa.
WHAT THE FUCK!?!
Læserne introduceres for tre koncepter, som de skal jonglere; a) Janina Katz, b) Ewa Lipska, c) I herberget Europa (tilsyneladende en digtsamling).
Læserne forventes at betragte disse koncepters indbyrdes relation, som værende en forudsigelig konsekvens af at koncepterne er sammenbragt.
Forudsigeligheden ikke bare er forudsigelig, men ligefrem så forudsigelig at Rothstein kan underholde sine læsere med et retorisk spørgsmål, som er baseret på en for-forståelse af at vi alle er indforståede med denne forudsigelighed.
Vi snakker om en polsk digters gendigtning af en anden polsk digters værk.
