Hvad venter vi på ?

Klumme af Medhat : Det er dybt problematisk, når medlemmer af Hizbut_Tahrir (HT) opfordrer til væbnet kamp imod de danske soldater i Afghanistan

Medhat Khattab,

29/12/2010

Klumme af Medhat :

Det er dybt problematisk, når medlemmer af Hizbut_Tahrir (HT) opfordrer til væbnet kamp imod de danske soldater i Afghanistan. Og hvad bliver det næste?

Det rigtigste vil være at forbyde dem, ligesom Tyskland har gjort i 2003. Hvis jeg skal være ærlig, mener jeg, at disse mennesker skal flytte til et andet sted og kæmpe deres kamp. Det nytter ikke noget, at de bor i et land, som de ikke har noget tilhørsforhold til. Og det giver gevaldigt mislyd, hvis de er danske statsborgere og endnu værre, hvis de er født her i landet. Alt i alt skader de Danmark, såsom de fredelige og moderate muslimer, som i forvejen er meget trængte af disse radikalister og selvfølgelig skader de sig selv, omend det er det mindste af det hele.

Der er ingen forskel mellem (HT), når de opfordrer til væbnet kamp og de ekstremister, der blev anholdt i København i dag. Vi bør stå sammen om at bekæmpe terrorismen, Hisb ut_Tahrir og vold. Debat, dialog demokrati og ytringsfrihed har ingen forståelse på disse folks dagsorden. Hvis de får magt, som de har agt, så bliver vi alle dømt til døden - også de moderate muslimer. Hvad venter vi på?

Med venlig hilsen

Medhat Khattab , speciallæge

Svendborg

www.medhat.dk

 

Kilde: