I forbindelse med det svenske valg er fronterne i indvandrer-/muslimdebatten trukket godt op igen.
Nærværende avis' lederskribent, der på sin vis slår tonen an på 180grader.dk, har bidraget med flere ledere og indlæg, der mere eller mindre implicit karakteriserer islamkritiske politikere, bloggere og læsere som savlende imbecile med foliehat. Eller i hvert fald i retning derhenad.
Jeg er ikke enig. Jeg er tværtimod stærkt i tvivl om, hvor jeg skal sætte min stemme ved det kommende folketingsvalg, såfremt 180graders ledere bare tilnærmelsesvist karakteriserer Liberal Alliances holdning til emnet islam.
Min personlige holdning er, at islam er en lige så stor trussel mod min frihed, som SF er. Førstnævnte vil fratage mig retten til at ytre mig frit og i kølvandet på muslimsk/arabisk indvandring er fulgt kriminalitet, der berøver mig frihed til at bevæge mig sikkert i Københavns nat og til at kunne frekventere synagogen i Krystalgade uden at skulle kigge mig over skulderen.
Sidstnævnte - Villy og tøserne - vil derimod krænke min personlige ejendomsret (marginalt mere end VK-regeringen), og dette udgør også en trussel mod min personlige frihed. Jeg tror på, at folk er bedst til selv at administrere deres penge, og jeg er helt sikker på, at hverken Lars Løkke eller Helle Thorning er bedre til det, end jeg er.
Men hvad stemmer jeg så? Skal jeg stemme på Dansk Folkeparti og sluge deres populistiske, socialdemokratiske økonomiske politik? Det kan jeg som relativt velfungerende cand.merc. næsten ikke holde ud.
Til gengæld kan jeg ikke se ret mange perspektiver i at stemme på Liberal Alliance, hvis det betyder at jeg skal slås i hartkorn med Marianne Jelved, Margrethe Vestager og Ole Birk Olesen i islam-spørgsmålet. For det er mig, det går ud over - jeg skal betale for den arabiske indvandring i noget, der minder om de næste 40-45 år på arbejdsmarkedet.
Hvad gør en liberal økonom, der ikke synes Sverige er en rollemodel for indvandringspolitik?
