Hvad skal vi med Regionerne - er de bare til besvær?

af Anne Lyngs Kristensen Berlingske Tidende skriver i dag, at når Lars Løkke på fredag vil ofre sit svendestykke og præsentere en plan for afskaff...

Podia Ikke angivet,

11/08/2011

af Anne Lyngs Kristensen

Berlingske Tidende skriver i dag, at når Lars Løkke på fredag vil ofre sit svendestykke og præsentere en plan for afskaffelse af Regionerne, så bliver det med et splittet bagland. Der lader ikke til at være enighed i Venstre om, hvorvidt afskaffelsen af Regionerne er en god ide. "Folketings-Venstre" kommer til at stå overfor "Kommunal/regional-Venstre", og Birthe Rønn Hornbech har f.eks. meldt ud, at hun hellere ser styrkede Regioner, der får mulighed for at udskrive skatter.

En anden personlighed i partiet, Carl Holst, mener at regionerne har leveret varen. Han er Regionsrådsformand i Syddanmark, og hans udtalelse ikke overraskende. Men faktisk korrekt. Selv den borgerligt liberale tænketank CEPOS har bedt politikerne tænke sig grundigt om, inden de nedlægger regionerne. Ifølge Vicedirektør og Cheføkonom, Mads Lundby Hansen, har regionerne nemlig været gode til at øge produktiviteten i sundhedsvæsnet, og med en nedlæggelse risikerer man at tabe det momentum. Han hentyder til, at produktiviteten er steget med to procent om året, og det er ikke noget, man har set andre steder i den offentlige sektor. Og også i forhold til den private sektor er det flot. CEPOS er dog ikke principielt imod en nedlukning af regionerne som politisk-administrativt sted. Men fastslår, at det er vigtigt at produktivitetskravet fastholdes ved en omorganisering af sundhedsvæsenet.