Klokken har passeret midnat, det er officielt Grundlovsdag, og mange mennesker har tænkt sig endnu en gang at fejre dagen, når de vågner søndag. Men er Grundloven noget at fejre?
I §2 står: Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.
I §4 kan man læse, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.
Gennemgående er Grundloven gennemsyret af, at kongen, hvis magt er arvelig, har den absolutte magt, hvis han ønsker det. Er det virkelig noget at fejre for liberale? At statsmagt er noget man arver? Som liberal bør man stille spørgsmålstegn ved demokratiet, og det bør aldrig komme på tale, at statsmagt er arvelig.
Grundloven forekommer snarere at være en beskyttelse af det, som i dens §2 defineres som et indskrænket monarki, end den forekommer at være beskyttelse af de individuelle rettigheder, enhver liberal må formodes at kæmpe for.
En grundlov kan ikke baseres på kollektivets ønsker om korrekt opførsel, men må rumme mulighed for at enhver kan agere frit under ansvar for andres frihed, og det gør Grundloven ikke.
PS: Det er en kort tekst, og man kan indvende, at jeg kun ganske kort konkret berører artikler i Grundloven, men til mit forsvar vil jeg sige: Det er alt rigeligt! Grundloven er i sit udgangspunkt kollektivistisk, og det er min pointe. Den definerer nogle friheder, men lader dem betinge af kongeslægtens lune.Det er ikke frihed, og det er ikke noget at fejre for liberale.
