Hvad skal vi bruge utopisk tænkning til?

af Niels Kjær Olsen Som mennesker har vi behov for at være tiltrukket til en mulig ideel fremtid – et mål, en vision

podiadk

14/06/2012

af Niels Kjær Olsen

Som mennesker har vi behov for at være tiltrukket til en mulig ideel fremtid – et mål, en vision. I Berlingskes sektion, Politico, kunne man den 29. august i indlægget, 'Efterlyses: mod og udsyn, tak', læse, at vi skal forberede os på at tage de grimme valg, og at partierne ligner hinanden for meget. Det er da dejligt at se en opfordring til, at både vælgerne og politikerne skal trække i arbejdstøjet. Nu har vi så en ny regering, og vi hører klokkerne ringe. Den nye regerings politik er en videreførelse af den gamles. Men hvis vi som nation, union eller global landsby skal foretage opofringer, hvilket er nødvendigt i enhver kamp for et bedre samfund, så har vi brug for en modig og overbevisende vision om den verden, vi kæmper for. Det mangler i politik – og i særlig grad dansk politik.