På trods af at SU’en just er blevet fastholdt i det seneste forlig, bliver den ved med at komme op til overfladen som et værktøj man kan justere på for at få studerende hurtigere gennem studiet. SU’en er imidlertid kun en lille skrue sammenlignet med de incitamenter man ellers kunne justere på for at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet.
En af disse er at begynde at betragte en akademisk bachelor grad som kompetencegivende på samme måde som man gør i England. I England er det meget almindeligt at færdiggøre sin bachelorgrad og derefter gå direkte på arbejdsmarkedet. Nogen kommer så tilbage til universitetet efter 4 til 5 år for at færdiggøre en kandidat, mens andre bliver på arbejdsmarkedet. En anerkendelse af den akademiske bachelor som kompetencegivende, vil gøre uddannelsesvalget langt mere overskueligt for den færdige student. En sådan anerkendelse vil gøre beslutningen om at tage en videregående uddannelse mindre end hvis man stod overfor at tage en femårig uddannelse.
Udover den manglende anerkendelse af den akademiske bachelor bliver man også nød til at overveje de økonomiske incitamenter ved færdiggørelsen af en videregående uddannelse. Ifølge OECD er Danmark det land, hvor en lang videregående uddannelse giver det mindste økonomiske afkast overhovedet. Det økonomiske afkast ved at tage en lang videregående uddannelse i Danmark er mindre end halvt så stort som det er i Sverige og kigger man rundt om i Europa så er afkastet i fx Tyskland mere end 6 gange større end i Danmark. Man kan derfor sige at danske studerende ikke ligefrem har udsigt til nogen betydelig gevinst ved at færdiggøre deres uddannelser hurtigere!
Hvis man virkelig vil have studerende igennem systemet hurtigt må man derfor give dem et robust incitament, der rækker længere ud i fremtiden end blot de 3 – 7 år de tilbringer på universitetet. Her ville det være hensigtsmæssigt hvis man så nærmere på fx. beskatning, der er en af de største omkostninger ved at tage en videregående uddannelse
En af disse er at begynde at betragte en akademisk bachelor grad som kompetencegivende på samme måde som man gør i England. I England er det meget almindeligt at færdiggøre sin bachelorgrad og derefter gå direkte på arbejdsmarkedet. Nogen kommer så tilbage til universitetet efter 4 til 5 år for at færdiggøre en kandidat, mens andre bliver på arbejdsmarkedet. En anerkendelse af den akademiske bachelor som kompetencegivende, vil gøre uddannelsesvalget langt mere overskueligt for den færdige student. En sådan anerkendelse vil gøre beslutningen om at tage en videregående uddannelse mindre end hvis man stod overfor at tage en femårig uddannelse.
Udover den manglende anerkendelse af den akademiske bachelor bliver man også nød til at overveje de økonomiske incitamenter ved færdiggørelsen af en videregående uddannelse. Ifølge OECD er Danmark det land, hvor en lang videregående uddannelse giver det mindste økonomiske afkast overhovedet. Det økonomiske afkast ved at tage en lang videregående uddannelse i Danmark er mindre end halvt så stort som det er i Sverige og kigger man rundt om i Europa så er afkastet i fx Tyskland mere end 6 gange større end i Danmark. Man kan derfor sige at danske studerende ikke ligefrem har udsigt til nogen betydelig gevinst ved at færdiggøre deres uddannelser hurtigere!
Hvis man virkelig vil have studerende igennem systemet hurtigt må man derfor give dem et robust incitament, der rækker længere ud i fremtiden end blot de 3 – 7 år de tilbringer på universitetet. Her ville det være hensigtsmæssigt hvis man så nærmere på fx. beskatning, der er en af de største omkostninger ved at tage en videregående uddannelse
