Hvad nu hvis Mogens Rukovs sprog kun har mening i de mest banale sammenhænge, hvis han ikke mere kan udtrykke egentlig omtanke, har sluppet sit endelige tag i den afklarende dokumentarisme og er blevet ét med fiktionen? Ja, så er det s’gu synd for ham, men hvorfor skal Politiken blande os andre ind i sagen?