Dagens klumme: Kjeld Flarup skriver om, hvad der ville ske, hvis skatteyderne en dag bare sagde stop.
Efterløn og gratis dit og dat er blevet velerhvervede velfærdsrettigheder, som ingen kan tage fra danskerne. Ikke desto mindre så kan disse rettigheder krænkes, og det endda uden at agere aggressivt overfor det store flertal af velfærdsnydere. Problemet med velfærdsydelserne er, at velfærdsdanskeren har ret til at få penge af naboen. Men hvad nu hvis naboen ikke vil lege med og give pengene?
Velfærdsdanskeren kommer ind til naboen og siger, "giv mig dine penge som jeg har ret til". Og naboen gør - ingenting!
Velfærdsdanskeren går ind til naboen og siger, "gå på arbejde og tjen penge til mig". Og naboen gør - ingenting!
Velfærdsdanskeren går ind til naboen og siger, "jeg er sulten, lav noget mad til mig". Og naboen gør - ingenting!
Velfærdsdanskeren siger, "nabo, du er lige kommet hjem fra arbejde, gå tilbage igen og arbejd over, for mine børn skal passes i institution". Og naboen gør - ingenting!
Naboen krænker den ene af velfærdsdanskerens rettigheder efter den anden. Men gør naboen noget forkert, slår han, truer han, lyver han? Nej, han gør bare ingenting. Velfærdsstaten er afhængig af, at de stærkeste skuldre spiller med på legen og slider en vis legemsdel ud af bukserne.
Der er et stort hul i velfærdsstatsprincppet, nemlig at de, som betaler, frivilligt skal gå med til det. Velfærdsdanskeren kan naturligvis godt aktivt gå ind og tage pengene, uden at naboen behøver gøre noget (det kaldes at stjæle). Men når der ikke er flere penge, ja, så kan velfærdsdanskeren jo ikke bare få naboen til at arbejde, hvis naboen lægger armene over kors og ikke vil gøre noget.
Hvis naboen ikke frivilligt går med på legen, så er velfærdsdanskeren nødt til at true med fængsel, tæsk, skydning eller det, som er værre. Hvis naboen ikke frivilligt arbejder og tjener penge til velfærdsdanskeren, så bliver velfærdsstaten nødt til at tage totalitære midler i brug. Eller bryde sammen!
Det er også det, der på newspeak hedder "sammenhængskraften". At man får en flok skaffedyr til frivilligt at gå på arbejde for at forsørge vildt fremmede. Hvis disse skaffedyr pludseligt får den ide, at det ikke er rimeligt, at de skal slide og slæbe, mens andre dovner, så ryger "sammenhængskraften".
I Ayn Rands bog "Atlas Shrugged" beskrives det, hvordan staten giver inkompetente erhvervsfolk positive rettigheder, så de også kan få lov til at drive succesfulde virksomheder. Men de positive rettigheder skal jo betales, og det er så de dygtige erhvervsfolk, der må afgive en bid af kagen. Det, som bogen så beskriver, er, at den ene efter den anden af de dygtige erhvervsfolk bare forsvinder fra den ene dag til den anden. Det som disse erhvervsfolk rent faktisk gør ved bare at forsvinde, er jo netop at krænke de positive rettigheder. Det er jo egentligt dybt kriminelt sådan at krænke andres positive rettigheder, men hvad kan man gøre - de er jo pist væk borte.
Et sted i bogen skrives det, så det næsten ikke er til at tage fejl af. En af bogens hovedpersoner, Hank Rearden, bliver stillet for retten for at overtræde nogle af statens fordelingsnøgler, der skal sikre, at alle har lige muligheder. Helt konkret vil staten bestemme, hvem der han skal sælge stål til og i hvilke mængder. Reardens forsvarstale afslører det, som han kalder for "deres teori", hvilket er teorien om positive rettigheder. Som han siger, "Deres teori har en fejl". Denne fejl er, at systemet forudsætter, at han frivilligt spiller med og gør de positive rettigheder mulige. Hvis han derimod simpelthen holdt op med at drive sit stålværk, ja, så var der ingen, som fik stål, og væk er de positive rettigheder. Staten kunne måske sætte et inkompetent fjols til at drive værket, men det vil ikke holde i længden. Man kunne selvfølgelig også tvinge Rearden til at fortsætte sit arbejde, men så ville det jo være slaveri, og hvem siger, at han ville gide at drive det bedre end de fjolser, som skulle nyde godt af hans arbejde.
Hank Rearden skammer sig i retten ikke over at have gjort, som han har gjort. Her kommer jeg så til at tænke på mange af de dømte i hobbykniv-skandalen, som vedgik sig en bøde på 3.000 kr. og direkte sagde, at de havde dummet sig. Men dermed spiller de jo med på politikernes spil og anerkender, at politikernes love skal respekteres, ligegyldigt hvor tåbelige de er.
Den dag naboen ikke spiller med på legen, så kollapser systemet. Den simpleste måde er, at naboen selv bliver velfærdsnyder. Naboen kan skifte fra at betale topskat og finansiere velfærden og til at modtage i stedet. Naboen kan flytte til udlandet. Naboen kan holde op med at arbejde over. Naboen kan gå ned i arbejdstid.
Der er masser af måder hvorpå velfærdsdanskerens velerhvervede rettigheder kan krænkes. Og det sker faktisk mere og mere. Bagsiden er den, at Danmarks vækst og velstand falder med den. Danmark rasler ned af alle ranglister for velstand.
Men illusionen om velfærdsrettighederne, den lever endnu!
Kjeld Flarup er civilingeniør
Efterløn og gratis dit og dat er blevet velerhvervede velfærdsrettigheder, som ingen kan tage fra danskerne. Ikke desto mindre så kan disse rettigheder krænkes, og det endda uden at agere aggressivt overfor det store flertal af velfærdsnydere. Problemet med velfærdsydelserne er, at velfærdsdanskeren har ret til at få penge af naboen. Men hvad nu hvis naboen ikke vil lege med og give pengene?
Velfærdsdanskeren kommer ind til naboen og siger, "giv mig dine penge som jeg har ret til". Og naboen gør - ingenting!
Velfærdsdanskeren går ind til naboen og siger, "gå på arbejde og tjen penge til mig". Og naboen gør - ingenting!
Velfærdsdanskeren går ind til naboen og siger, "jeg er sulten, lav noget mad til mig". Og naboen gør - ingenting!
Velfærdsdanskeren siger, "nabo, du er lige kommet hjem fra arbejde, gå tilbage igen og arbejd over, for mine børn skal passes i institution". Og naboen gør - ingenting!
Naboen krænker den ene af velfærdsdanskerens rettigheder efter den anden. Men gør naboen noget forkert, slår han, truer han, lyver han? Nej, han gør bare ingenting. Velfærdsstaten er afhængig af, at de stærkeste skuldre spiller med på legen og slider en vis legemsdel ud af bukserne.
Der er et stort hul i velfærdsstatsprincppet, nemlig at de, som betaler, frivilligt skal gå med til det. Velfærdsdanskeren kan naturligvis godt aktivt gå ind og tage pengene, uden at naboen behøver gøre noget (det kaldes at stjæle). Men når der ikke er flere penge, ja, så kan velfærdsdanskeren jo ikke bare få naboen til at arbejde, hvis naboen lægger armene over kors og ikke vil gøre noget.
Hvis naboen ikke frivilligt går med på legen, så er velfærdsdanskeren nødt til at true med fængsel, tæsk, skydning eller det, som er værre. Hvis naboen ikke frivilligt arbejder og tjener penge til velfærdsdanskeren, så bliver velfærdsstaten nødt til at tage totalitære midler i brug. Eller bryde sammen!
Det er også det, der på newspeak hedder "sammenhængskraften". At man får en flok skaffedyr til frivilligt at gå på arbejde for at forsørge vildt fremmede. Hvis disse skaffedyr pludseligt får den ide, at det ikke er rimeligt, at de skal slide og slæbe, mens andre dovner, så ryger "sammenhængskraften".
I Ayn Rands bog "Atlas Shrugged" beskrives det, hvordan staten giver inkompetente erhvervsfolk positive rettigheder, så de også kan få lov til at drive succesfulde virksomheder. Men de positive rettigheder skal jo betales, og det er så de dygtige erhvervsfolk, der må afgive en bid af kagen. Det, som bogen så beskriver, er, at den ene efter den anden af de dygtige erhvervsfolk bare forsvinder fra den ene dag til den anden. Det som disse erhvervsfolk rent faktisk gør ved bare at forsvinde, er jo netop at krænke de positive rettigheder. Det er jo egentligt dybt kriminelt sådan at krænke andres positive rettigheder, men hvad kan man gøre - de er jo pist væk borte.
Et sted i bogen skrives det, så det næsten ikke er til at tage fejl af. En af bogens hovedpersoner, Hank Rearden, bliver stillet for retten for at overtræde nogle af statens fordelingsnøgler, der skal sikre, at alle har lige muligheder. Helt konkret vil staten bestemme, hvem der han skal sælge stål til og i hvilke mængder. Reardens forsvarstale afslører det, som han kalder for "deres teori", hvilket er teorien om positive rettigheder. Som han siger, "Deres teori har en fejl". Denne fejl er, at systemet forudsætter, at han frivilligt spiller med og gør de positive rettigheder mulige. Hvis han derimod simpelthen holdt op med at drive sit stålværk, ja, så var der ingen, som fik stål, og væk er de positive rettigheder. Staten kunne måske sætte et inkompetent fjols til at drive værket, men det vil ikke holde i længden. Man kunne selvfølgelig også tvinge Rearden til at fortsætte sit arbejde, men så ville det jo være slaveri, og hvem siger, at han ville gide at drive det bedre end de fjolser, som skulle nyde godt af hans arbejde.
Hank Rearden skammer sig i retten ikke over at have gjort, som han har gjort. Her kommer jeg så til at tænke på mange af de dømte i hobbykniv-skandalen, som vedgik sig en bøde på 3.000 kr. og direkte sagde, at de havde dummet sig. Men dermed spiller de jo med på politikernes spil og anerkender, at politikernes love skal respekteres, ligegyldigt hvor tåbelige de er.
Den dag naboen ikke spiller med på legen, så kollapser systemet. Den simpleste måde er, at naboen selv bliver velfærdsnyder. Naboen kan skifte fra at betale topskat og finansiere velfærden og til at modtage i stedet. Naboen kan flytte til udlandet. Naboen kan holde op med at arbejde over. Naboen kan gå ned i arbejdstid.
Der er masser af måder hvorpå velfærdsdanskerens velerhvervede rettigheder kan krænkes. Og det sker faktisk mere og mere. Bagsiden er den, at Danmarks vækst og velstand falder med den. Danmark rasler ned af alle ranglister for velstand.
Men illusionen om velfærdsrettighederne, den lever endnu!
Kjeld Flarup er civilingeniør
