Hvad laver hjemløse nigerianske flaskesamlere i Danmark

En af dagens historier man kan læse i Politiken, er Hjemløse frataget penge af politiet

Jesper Ørsted,

16/05/2015

En af dagens historier man kan læse i Politiken, er Hjemløse frataget penge af politiet. Dykker man ned i artiklen,kan man se det drejer sig om hjemløse nigerianske flaskesamlere, der havde fået en bøde af politiet for ulovlig indtrængen. For at sikre sig at bøden blev betalt, fratog politiet så de pgl. beløb svarende til bødens størrelse. Rimeligt nok, skulle man mene. Det mener juraprofessor Eva Smith dog ikke, da de pgl. så ikke kunne tage sagen i retten, eftersom bøden var blevet betalt.

Men et andet og langt mere væsentligt spørgsmål må gå på, hvad de pgl. nigerianere, der iflg. artiklen har lovligt ophold i Danmark, laver i Danmark. De er ikke turister, da turister ikke sover på gaden og samler flasker. Går man ind på hjemmesiden nyidanmark.dk, kan man læse at nigerianere er visumspligtige og tilhører Hovedgruppe 4, hvorom man kan læse: 

Hovedgruppe 4 omfatter lande, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en høj grad af risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande.

Envidere står der:

Til statsborgere fra landene i hovedgruppe 4 gives der normalt kun visum til ægtefæller/faste samlevere, børn under 18 år og forældre. Ved faste samlevere forstås ansøgere, der kan dokumentere, at de har boet sammen med den herboende vært i et fast samlivsforhold på fælles bopæl i mindst 1½ år. 

Så mit spørgsmål går på, hvilket grundlag har de pågældende fået ophold i Danmark på?

Hvis de påglædende har fået visum, så opfylder de de helt klart ikke de kriterier de har fået visum på og hvis de pågældende havde været asylsøgere, så boede de på et asylcenter og ikke på gaden.

Hvorfor er de pgl. ikke blevet udvist af landet og sendt hjem til Nigeria?

Det vidner om en ufattelig slaphed og ligegyldighed fra de danske myndigheders side at man ikke sikre, at de fremmede fra Nigeria, som helt klart ikke er selvforsørgende, bliver sendt hjem aldeles omgående.

Kilde: