Direktør Tine Roed fra DI skriver: "Det er svært at få styr på oppositionens skattepolitik. Skrift og tale fra S-SF stritter i hver sin retning. Når de to partiformænd, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, bliver spurgt, svarer de, at de godt forstår behovet for et stærkere erhvervsliv, hvis væksten skal tilbage. Men når de to partier leverer et nyt udspil, indeholder det flere vækstdræbende skatter, end det foregående. De lover, at en S-SF regering »vil række hånden ud mod erhvervslivet«. Er det for at fiske flere penge ud af virksomhederne?"