SF´s svar på komiske Ali vil nu have kulturministeren til at svare på hvad det koster at besvare Ellen Trane Nørby´s mange - og efter Jesper Petersens, og utvivlsomt også kulturministerens mening, for mange - spørgsmål og derved bevæger Jesper Petersen sig ud på gyngende grund.
Hvis der er tvivl om hvor vidt Ellen Trane Nørby´s spørgsmål er udtryk for chikane, så er der til gengæld ikke tvivl om at Jesper Petersens spørgsmål er netop det. Og er kulturministeren lidt fodslæbende, når han skal besvare Ellen Trane Nørby´s spørgsmål, så vær sikker på at han nok skal være mere oppe på dupperne, når det gælder Jesper Petersens spørgsmål. Et godt gæt er at svaret var kendt før spørgsmålet blev stillet.
Man kan anskue spørgsmålene på mange måder, og en af dem er at hvis spørgsmålene kan holde kulturministeren beskæftiget, således at han ikke laver andre ulykker, så har spørgsmålene allerede der tjent et godt formål.
Jesper Petersens problem er, hvis nogen begynder at interessere sig for kvalitet i stedet for kvantitet, for sker det vil Jesper Petersen og hans partifæller komme på alvorlig glatis - specielt hvis man griber tilbage til den forrige regerings tid. Som bekendt kan 1 tåbe spørge om mere end 10 vise kan svare på, og på det grundlag er det en sikker formodning, at Jesper Petersens spørgsmål - om end de måske har været færre end Ellen Trane Nørby´s - har kostet betydeligt mere at besvare end hendes.
Dertil kommer, at det ikke kun er spørgsmål, der giver anledning til omkostninger og tab - og gør man hele regnskabet op, så står Jesper Petersen og hans partifæller tilbage med røde ører.
Men, men, men alt dette skal nu ikke ændre på at såvel Ellen Trane Nørby som Jesper Petersen skal have lov til at stille lige præcist så mange spørgsmål de har lyst til, og det skal hverken de øvrige folketingsmedlemmer, præsidiet eller pressen blande sig i.
