Jeg skrev et indlæg om SF'eren Kamal "Oliver" Qureshi for nogle dage siden, og lad mig lige knytte endnu et par bemærkninger til manden, inden jeg retter opmærksomheden mod mere interessante personer og emner.
Første gang, jeg lagde mærke til Qureshi, var i 2000, da han direkte gjorde indenrigsminister Karen Jespersen ansvarlig for et attentat mod et asylcenter i Nordsjælland. Siden da har han mest været kendt for sine underlødige nazisme- og racismeanklager mod regeringen i almindelighed og Dansk Folkeparti i særdeleshed. Én af de DF'ere, han specielt ikke bryder sig om, er Søren Krarup, og meget passende gav Qureshi, i hvert fald indirekte, den tidligere Seempræst skylden for attentatet mod integrationsminister Rikke Hvilshøjs hjem i 2005!
Samme år havde han mere bemærkelsesværdigt - og så alligevel ikke - advokeret for, at PET skulle nedprioritere overvågningen af Hizb-ut-Tahrir, den dødsensfarlige islamiske forening, der bl.a. er kendt for sine trusler mod jøder og hvert år sender kuldegysninger gennem danskerne ved sine demonstrationsoptog i Københavns gader, mod til gengæld at koncentrere kræfterne om - hvem kunne have gættet det - den racistiske højrefløj: (...) Jeg kan konstatere, at hver gang Dansk Folkeparti går efter mig, så sker der de her ting (Qureshi havde angiveligt modtaget en dødstrussel). Den racistiske højrefløj bliver ofte bare afgrænset til at være Jonni Hansen-typerne i Greve, som man ikke regner for noget, og som PET ikke rigtig tager alvorligt, mens de koncentrerer sig om Hizb-ut-Tahrir, men den konstante fokusering på nogle få muslimer gør, at vi lukker øjnene for hele den racistiske højrefløj, som er meget større og mere velorganiseret end Hizb-ut-Tahrir, og det er iøjnefaldende, hvor meget berøringsangst Dansk Folkeparti og regeringen har over for den. (Berlingske Tidende, 18.05.05)
Med ovenstående in mente, kan man ikke lade være med at spekulere på, hvilken dagsorden Kamal Qureshi i virkeligheden har? Han er som bekendt stæreblind over for muslimsk vold og ekstremisme, men til gengæld bekæmper han en hvilken som helst form for retorik og lovgivning, der direkte eller indirekte er rettet mod muslimer. Repræsenterer han kun sit eget megalomane ego, eller er han fortrop i en større sags - nemlig islams - tjeneste? Det er på tide at få sandheden om Kamal Qureshi at vide.
P.S: Kæmper Kamal Qureshi også sin utrættelige kamp for bøsser- og lesbiskes rettigheder, når han er hjemme i Islamabad?
Første gang, jeg lagde mærke til Qureshi, var i 2000, da han direkte gjorde indenrigsminister Karen Jespersen ansvarlig for et attentat mod et asylcenter i Nordsjælland. Siden da har han mest været kendt for sine underlødige nazisme- og racismeanklager mod regeringen i almindelighed og Dansk Folkeparti i særdeleshed. Én af de DF'ere, han specielt ikke bryder sig om, er Søren Krarup, og meget passende gav Qureshi, i hvert fald indirekte, den tidligere Seempræst skylden for attentatet mod integrationsminister Rikke Hvilshøjs hjem i 2005!
Samme år havde han mere bemærkelsesværdigt - og så alligevel ikke - advokeret for, at PET skulle nedprioritere overvågningen af Hizb-ut-Tahrir, den dødsensfarlige islamiske forening, der bl.a. er kendt for sine trusler mod jøder og hvert år sender kuldegysninger gennem danskerne ved sine demonstrationsoptog i Københavns gader, mod til gengæld at koncentrere kræfterne om - hvem kunne have gættet det - den racistiske højrefløj: (...) Jeg kan konstatere, at hver gang Dansk Folkeparti går efter mig, så sker der de her ting (Qureshi havde angiveligt modtaget en dødstrussel). Den racistiske højrefløj bliver ofte bare afgrænset til at være Jonni Hansen-typerne i Greve, som man ikke regner for noget, og som PET ikke rigtig tager alvorligt, mens de koncentrerer sig om Hizb-ut-Tahrir, men den konstante fokusering på nogle få muslimer gør, at vi lukker øjnene for hele den racistiske højrefløj, som er meget større og mere velorganiseret end Hizb-ut-Tahrir, og det er iøjnefaldende, hvor meget berøringsangst Dansk Folkeparti og regeringen har over for den. (Berlingske Tidende, 18.05.05)
Med ovenstående in mente, kan man ikke lade være med at spekulere på, hvilken dagsorden Kamal Qureshi i virkeligheden har? Han er som bekendt stæreblind over for muslimsk vold og ekstremisme, men til gengæld bekæmper han en hvilken som helst form for retorik og lovgivning, der direkte eller indirekte er rettet mod muslimer. Repræsenterer han kun sit eget megalomane ego, eller er han fortrop i en større sags - nemlig islams - tjeneste? Det er på tide at få sandheden om Kamal Qureshi at vide.
P.S: Kæmper Kamal Qureshi også sin utrættelige kamp for bøsser- og lesbiskes rettigheder, når han er hjemme i Islamabad?
