Hvad er fascisme?

Ordet 'fascisme' bruges ofte - især af venstreekstremister - til at fordømme og dæmonisere fremmede politiske synspunkter

Henrik Ræder Clausen,

28/09/2014

Ordet 'fascisme' bruges ofte - især af venstreekstremister - til at fordømme og dæmonisere fremmede politiske synspunkter. Men for at forstå fascisme og tage kvalificeret stilling til det, er en definition nødvendig. Den definition må nødvendigvis referere til Italien, hvor ordet og systemet blev til, men må også kunne anvendes på samfund og regeringsformer andre steder i verden, der følger tilsvarende mønstre.

Definitionen herunder er fra As We Go Marching, udgivet i 1944 som analyse af den aktuelle politiske situation, herunder risikoen for at USA ville udvikle sig yderligere i fascistisk retning. Side 67:

En stat med ubegrænset magt er ikke nødvendigvis et diktatur.

[...]

Vi kan nu opremse alle nødvendige ingredienser i fascisme. Det er en samfundsindretning:

1. Hvor regeringen ikke anerkender nogen grænse for sin magt - totalitarisme.

2. Hvor den ubegrænsede regeringsmagt styres af en diktator - førerprincippet.

3. Hvor regeringen er indrettet til at kontrollere og styre det kapitalistiske system - gennem et enormt bureaukrati.

4. Hvor det økonomiske system er organiseret efter den syndikalistiske model, dvs. efter grupper af producenter opdelt efter fag og professionelle kategorier, under statslig ledelse.

5. Hvor regeringen og de syndikalistiske organisationer styrer det kapitalistiske system efter et planlagt, autokratisk princip.

6. Hvor regeringen anser sig selv for ansvarlig for at forsyne nationen med tilstrækkelig købekraft ved hjælp af offentligt forbrug og låntagning

7. Hvor militarisme bruges som en bevidst mekanisme til at øge det offentlige forbrug, og

8. Hvor imperialisme indrages som en politik, der er en uundgåelige konsekvens af militarismen og andre elementer af fascisme.

Når en nation bruger alle disse metoder, kan den regnes for fascistisk.

Det er interessant at sammenholde forskellige stater i dag med disse otte principper nedfældet for 70 år siden. Lederprincippet kan genkendes i vestlig presses fascination af Obama, Putin og andre højtstående personer, underskudsfinansiering er en udbredt praksis, og erhvervslivet i EU og andre dele af Vesten er i stort omfang styret af et statsligt bureaukrati. Det er værd at være vågen...

Kilde: