Det er desværre ikke ualmindeligt at læse om, at Politiet må trække sig ud af områder som Gellerupparken når overmagten bliver for stor.
Et særdeles kedeligt signal at sende. Hvis du ikke kan regne med Politiets (voldsmonopolets) hjælp, hvordan foreslår Politi og politikere så, at vi skal beskytte og forsvare vores famillie?
Med den ene hånd giver man op over for optøjer, kriminalitet og utryghed ved ikke at møde op med eks. hæren eller hvad der skal til for at få magten igen.
Og med den anden hånd laver man mere og mere skingre regler og straffe for at afvæbne befolkningen (den lovlydige del, de andre har jo våben).
Hvor er logikken i det?
Når man nedtrapper forsvaret af borgeren fra centralt hold, så må man da i det mindste give borgerne ret til at forsvare sig istedet!
Når man så samtidig læser, at Politiet har sat kriminalteknikkere ind for, med plastichandsker og åndedrætsværn, at sikre spor og DNA-beviser fra plakater med et billede af bombe-i-turban, og en opfordring til byens lokalavis om ikke at lade sig kue, så undrer man sig over prioriteringen.
En bydels borgere lades i stikken fordi Politiet ikke vil træde i karakter, men hvis der opsættes 6+ plakater, så skal der opklares, skal der!
Hvem arbejder Politiet for? Hvad arbejder Politiet for?
Lad os optrappe disse tilstande med et tankeeksperiment:
(Dette er mit bud, kom gerne med ændringsforslag til hvordan du forudser udviklingen, men med årsager, ikke bare: "Det vil aldrig ske")
1. Som det har udviklet sig de sidste årtier bliver konfrontationerne større og hyppigere.
2. De har spredt sig over større og større dele af landet.
3. Den udvikling er det ikke lykkedes at stoppe eller dæmpe. Tværtimod.
4. Da den ikke aftager, må vi antage, at den vil forsætte med at eskallere. (Her kunne der måske ske noget nyt og spændende, der vil gøre en forskel, jeg tror det dog ikke)
5. Med mere af det samme, vil der komme et tidspunkt, hvor befolkningen får nok (det er jo set før), og gør oprør.
6. Hvor står Politiet til den tid? De har fejlet i at holde ro og orden overfor disse udfordringer. Den vej er jo ikke farbar eller sandsynlig, så havde de jo gjort det, mens det var lettere.
Hvad bliver Politiet så sat til?
Oftest bliver de sat til at skyde budbringeren. Nogen der sætter plakater op eks.
Disclaimer: Det er selvfølgelig ikke betjenten på gaden der tager disse idiotiske beslutninger.