Alle har ret til at begå fejl i ungdommen og blive klogere med alderen. Sådan siger vi ofte. Ole Sohn var i 1987 til 1989 kandidat til folketinget for DKP og formand for samme. Ifølge rygtet blev han medlem af den lokale DKP afdeling i Horsens, som ung, fordi SF ikke havde en afdeling i byen.
Han har nydt godt af partirejser til særligt DDR. Gad vide om han har svaret skat af disse ture?
Lidt sjovt at han og de danske kommunister igennem årene har besøgt og været på pilgrimsture til Moskva og Samarkand, julemarked i Rostock, og ophold på Cuba. Disse paradisiske steder, uden slanger, som partitoppen helt sikkert har nydt at tage til igen og igen, i bedste all-inclusive stil. Mon nogle af de danske topkommunister har tænkt på, at almindelige mennesker i disse kommunistiske lande ikke har haft mulighed for at rejse ud?
Min utilpashed ved Ole Sohn er ikke at han har været kommunist. Det har mange fornuftige mennesker faktisk, i deres ungdom. Jeg er meget utilpas ved at han undskylder sin fortids fejl. Det gør han af en eneste grund: For at kunne fortsætte i politik og nå endnu højere op. Der findes et ord for dens slags. Det er ikke prostitution. Det kunne det være. Det er derimod levebrødspolitikere, der klamrer sig magten, magtens privilegerer og en hyre, som de ikke kan hente andre steder i samfundet, end på Christiansborg.
Jeg må retfærdigvis nævne, at jeg anser Ole Sohn som en blændende kommunikator. Jeg har oplevet ham som foredragsholder, han er god. Han skriver vedkommende bøger, som jeg dog kun kender fra grundig omtale. Han tager – via sine bøger – afstand fra den praktiske udøvelse af kommunismen i Sovjetunionen og udstiller styrets hårdhed. Han driver eget veldrevet forlag med en egenkapital, der netop har rundet 1 million kr. Stor respekt for det. Man skulle tro et sådan aktivt menneske var en god borgerlig. Det er Ole Sohn sikkert også.
