af Lars Helleskov Engelbrektsen
De tjener ikke meget. En kassedame i Netto får mindre brutto end de fleste får netto. Hun kunne gå hjemme. Få offentlig hjælp til livets opretholdelse. Og måske også have samme økonomi og materielle levevis og muligheder, som hvis hun gik på job 222 dage om året i Netto og må udsættes for fortravlede, ubehøvlede kunder der siger: "Hvorfor åbner I ikke en kasse til?". Kassedamen i Netto har lyst til at svare med et modspørgsmål: "Hvorfor tror du det er billigere at handle i Netto end i Superdyrbrugsen?". Men det siger hun ikke, hun skal varetage Nettos interesser og kundens og i hvert fald ikke belære nogle om sammenhængen mellem varepriser og betjening, lige midt i ulvetimen, som ikke alle er lige gode eller heldige til at kunne undgå.
