Hotelrøver bremset af receptionist

Slettet Bruger,

20/06/2007

Hotel Ansgar på Vesterbro blev i går det seneste offer for den kæde af hotelrøverier, der har plaget bydelen i den seneste tid.

Men røveren skulle muligvis have tænkt sig om, inden han valgte gerningssted. Receptionisten på stedet ville nemlig ikke finde sig i røveriet og fulgte efter røveren, da denne flygtede på cykel med udbyttet på cirka 1.000 kroner.

For at overmande røveren brugte receptionisten et baseballbat. Det gav røveren en overnatning på hospitalet og receptionisten en sigtelse for vold. Det skriver Ritzau.

Københavns politi har endnu ikke opklaret, om røveren også er ansvarlig for de tidligere røverier på Vesterbro, men hans signalement passer til flere af sagerne.

Kilde: