Når jeg hører eller læser om hvad der sker på danske sygehuse, så kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på dengang, hvor jeg hørte Marianne Jelved rose det danske sygehusvæsen til skyerne. Virkeligheden kan dog ofte være en ganske anden:
- Som læge på en anæstesiafdeling kommer jeg rundt på forskellige afdelinger og ser desværre ting, som er helt uacceptable.
Sådan lyder den benhårde kritik fra anæstesilæge Pia Lawson-Smith, som har sin daglige gang på Hillerød Hospital.
Hun har også været tæt på at miste sin søster ved en simpel rutineoperation på Hvidovre Hospital.