Regeringen taler meget om at forbedre erhvervslivets vilkår. Men der er stort set ingenting i finanslovsforliget mellem S, R, SF og Enhedslisten, som understøtter vækst og beskæftigelse på det private arbejdsmarked, mener HORESTA.
Udover at efterlyse flere vækstinitiativer i finanslovsforliget, undrer HORESTA sig over regeringens klapjagt på multinationale selskaber, der ifølge aftalen skal kontrolleres ekstra for at sikre, at de betaler skat i Danmark.
Regeringen kunne i stedet bruge kræfterne på at øge indsatsen over for de virksomheder, som benytter sig af sort økonomi og dermed skævvrider konkurrencen. Samfundet går årligt glip indtægter i milliardklassen på denne konto, siger Katia K. Østergaard.