I den hollandske valgkamp er der dømt fri jagt på alt, der er blåt med gule stjerner. EU er blevet den nye yndlings-aversion i et land, som ellers har været anset for at være med i den inderste kerne af EU-samarbejdet.
Et retsforbehold i Holland?
Forslaget kom bag på de fleste, da den hollandske statsminister, Mark Rutte, fremlagde sit valgmanifest forud for det kommende valg den 12. september. Men jo. Med direkte henvisning til Danmark som et ”foregangsland” på udlændingeområdet går Ruttes højreliberale regeringsparti VVD til valg på at få lov til at stille sig uden for EU-fællesskabet.
”Vi har længe villet have muligheden for som land at forlange, at alle er mindst 24 år, tjener nok penge og kan sproget, når de kommer hertil. Vi ved fra Danmark, at det leder til et stærkt fald i tilstrømningen af dårligt stillede indvandrere. Vi har taget alle de forholdsregler, som vi kan her i Holland. Men nu stikker den europæiske lov en kæp i hjulet for os,” sagde Mark Rutte uden dog at komme nærmere ind på, hvordan han vil bære sig ad med at få de 26 andre EU-lande med på den idé, som kræver traktatændringer og godkendelser i alle lande.
Forbeholdstanken er et eksempel på, hvordan Bruxelles og alt det, byen står for, er blevet den nye politiske yndlingsaversion i et Holland, som ellers har været anset for at være med i den inderste kerne af EU-samarbejdet siden fællesskabets fødsel.
I takt med, at tonerne fra Bruxelles ellers lyder på mere samarbejde og tættere politisk union som svar på de udfordringer, særligt eurolandene står over for, har debatten i Holland handlet om udvisning af EU-borgere, hvis de ikke kan forsørge sig selv. Hjemmesider, hvor man kan indberette problemer med østeuropæere, indføring af videoovervågning ved grænseovergangene, afvisning af at få rumænere og bulgarere med i Schengen-samarbejdet samt en stadig større utilfredshed med at skulle låne flere og flere penge ud til sydeuropæerne ...
