"This fire is out of control. Burn this city! Burn this city!" Sådan lyder det taktfast, mens billeder af et København i flammer ruller over skærmen. I Youtube-videoen "Cop 15 - War on Capitalism" lægger den venstreekstreme gruppe Never Trust a Cop ikke skjul på, hvad der skal ske under klimatopmødet i København. På danske klimaaktivisters hjemmesider ligger allerede engelsksprogede vejledninger i, hvordan man scanner politiets radioer, samt påmindelser om ikke at udtale sig under afhøringer. Og Københavns Kommune står klar med skatteyderbetalte sengepladser, så de tilrejsende autonome kan hvile ud efter en lang dags hærgen.
Foruden de sortklædte autonome kan vi se frem til nålestripede regeringsledere, der formaner os om at lade bilen stå, før de stiger på deres jetfly og flyver hjem igen. Samt det sædvanlige korps af klimahysterikere og grædekoner, der synger lange bange sange om isbjørnens grumme skæbne og om, hvordan alverdens tyfoner og oversvømmelser vil ramme os, hvis ikke vi skifter til sparepærer.
Den globale temperatur er godt nok ikke steget de sidste ti år, og en undersøgelse fra DMI har netop vist, at vi har årtiers fredeligste vejr. Men snart, lyder det håbefuldt fra dommedagsprofeterne, vil Moder Natur vågne og mennesket få sin bekomst.
"Der må radikale løsninger til, hvis vi skal stoppe klimaændringerne," lyder det fra de vindomsuste barrikader, hvor klimakrigerne står klar til kamp. Sjovt nok er de "radikale løsninger" altid de samme ting, som venstrefløjen har prædiket om de sidste 40 år: Færre biler, flere cykler. Færre bøffer, mere tofu. Mindre frihed, mere kontrol.
Og skam få den, der så meget som nævner atomkraft. Her er ellers en teknologi, som kunne gøre et markant indhug i udledningen af CO2 og gøre Vesten uafhængig af fossile brændstoffer fra mellemøstlige diktatorer. Men det er ikke det, venstrefløjen tænker på, når der tales om radikale løsninger.
I 70'erne var Patrick Moore med til at starte Greenpeace. I dag er han tilhænger af atomkraft, som han mener er en nødvendighed, hvis vi skal gøre os håb om at nedbringe CO2-udledningen.
Vindkraft kører bogstaveligt som vinden blæser, og selv hvis hver en kyststrækning var fyldt med vindmøller, ville vi stadig have behov for back-up energi. I øjeblikket kommer denne back-up fra afbrænding af olie og kul, og på trods af vores højt besungne vindmøller, er Danmark et af de EU-lande med den største CO2-udledning per indbygger.
Når klimabøllerne og de rejsende i varm luft til december rammer København, skal du holde hovedet koldt. Og glæde dig over, at når du tænder for strømmen, er op til ti procent produceret på svenske atomkraftværker.
Foruden de sortklædte autonome kan vi se frem til nålestripede regeringsledere, der formaner os om at lade bilen stå, før de stiger på deres jetfly og flyver hjem igen. Samt det sædvanlige korps af klimahysterikere og grædekoner, der synger lange bange sange om isbjørnens grumme skæbne og om, hvordan alverdens tyfoner og oversvømmelser vil ramme os, hvis ikke vi skifter til sparepærer.
Den globale temperatur er godt nok ikke steget de sidste ti år, og en undersøgelse fra DMI har netop vist, at vi har årtiers fredeligste vejr. Men snart, lyder det håbefuldt fra dommedagsprofeterne, vil Moder Natur vågne og mennesket få sin bekomst.
"Der må radikale løsninger til, hvis vi skal stoppe klimaændringerne," lyder det fra de vindomsuste barrikader, hvor klimakrigerne står klar til kamp. Sjovt nok er de "radikale løsninger" altid de samme ting, som venstrefløjen har prædiket om de sidste 40 år: Færre biler, flere cykler. Færre bøffer, mere tofu. Mindre frihed, mere kontrol.
Og skam få den, der så meget som nævner atomkraft. Her er ellers en teknologi, som kunne gøre et markant indhug i udledningen af CO2 og gøre Vesten uafhængig af fossile brændstoffer fra mellemøstlige diktatorer. Men det er ikke det, venstrefløjen tænker på, når der tales om radikale løsninger.
I 70'erne var Patrick Moore med til at starte Greenpeace. I dag er han tilhænger af atomkraft, som han mener er en nødvendighed, hvis vi skal gøre os håb om at nedbringe CO2-udledningen.
Vindkraft kører bogstaveligt som vinden blæser, og selv hvis hver en kyststrækning var fyldt med vindmøller, ville vi stadig have behov for back-up energi. I øjeblikket kommer denne back-up fra afbrænding af olie og kul, og på trods af vores højt besungne vindmøller, er Danmark et af de EU-lande med den største CO2-udledning per indbygger.
Når klimabøllerne og de rejsende i varm luft til december rammer København, skal du holde hovedet koldt. Og glæde dig over, at når du tænder for strømmen, er op til ti procent produceret på svenske atomkraftværker.
