Selv Politikens lederskribent Kristian Madsen synes at have moralske tømmermænd over at give kontanthjælpsmodtagere ret til ferie. For som han skriver:
Som det også fremgår af dagens leder, er der et eller andet galt med tilgangen i finanslovsforliget: I stedet for at give ledige kontanthjælpmodtagere ferie, burde regeringens første prioritet være, at sikre dem et job.
I årets 1. maj tale lancerede Helle Thorning-Schmidt netop denne mere klassiske socialdemokratiske værdi: At alle skal arbejde, hvis de kan:
Alle kontanthjælpsmodtagere, som er i stand til at arbejde, skal forpligtes på at tage et job. Hvis der ikke er ordinært arbejde til dem, så skal der oprettes et særligt kontanthjælpsjob
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) gentog som noget af det første denne tanke som ledestjernen for hendes virke, der i B.T.s lette stramning blev til “Mette Frederiksen: Slut med at fede den på kontanthjælp”.
Nu er det så foreløbigt endt med, at de, der har været på kontanthjælp i mere end 12 måneder, har fået ret til ferie i stedet for ret til arbejde. Det er forståeligt, at Enhedslisten er tilfredse med dette resultat, der ikke koster meget i kroner og øre, men har stor symbolsk betydning. Kontanthjælp er nu noget man kan holde fri fra.
Men det ligger milevidt fra klassisk socialdemokratisk tænkning, at koble begreberne arbejde og ferie fri fra hinanden. Ferie er noget lønmodtagere selv sparer op til, ikke noget man får udleveret af det offentlige.
Lidt uden for nummer:
Man burde kunne forvente, at journalister gør sig særligt umage med sproget. Hvorfor kan Madsen ikke finde ud af at sætte kommaer? Der skal ikke sættes komma før infinitiv. Kombinationen af Dansk Sprognævns mange tegnsætningsreformer og uduelige, inkompetente folkeskolelærere har udrettet mirakler for den tilfældige tegnsætning. Nu findes den så også blandt de skrevne mediers lederskribenter. Ak ja.
