Jeg læste artiklen " Venstreorienterede har aldrig været mere ulykkelige" og erkender delvis disse postulater der fremgår i artiklen. Men som rigtig venstreorienteret stopper tankevirksomheden, jo ikke ved en erkendelse, vi reflekterer. Tanken om at være ulykkelig i visse sammenhæng, som beskrevet i artiklen, ja. Jeg forsøger at finde svar på hvordan nogle mennesker, kan indestå for: Nedskæringer, centrlisering, stramninger, racisme, overvågning, flytningeudvisninger, genmodificeret mad, politivold, mv. Og samtidig gå rundt med en lykkefølelse. Prøv lige at følg debatten på artiklen "Venstreorienterede har aldrig været mere ulykkelige" De lykkelige har nu siden 2001 sidet på magten, men dette til trods, er "De lykkelige" bedste angreb, et angreb på deres egne leders styring af Danmark siden 2001. For hvad er faktum af hændelser siden 2001? Et væld af regler og love der kriminaliserer alle. Overvågninger uden anden argument, end 9 / 11. Ytringsfrihed, bare ikke muslimer ytrer sig om os. Krig og hærgen, for vi vil gerne som "De store" Vi vil for en hver pris være med i fællesskabet, når så regningen er ved at være for stor, bli'r man enige om "De nok er ved at være parate til selv at tage ansvar, mv. Disse ting sammenlagt, efterlader en befolkning. Der er fyldt med dyrt købt lykkefølelse, for de aner i virkligheden ikke ret meget om omfanget af, hvor meget de er overvåget. Hvor dårlig mad de får serveret. Hvor meget serviceforringelse de dagligt får tilført. Hvilke skræmmekampangner der hele tiden fremføres, for at få os til at rette ind. Vores retsikkerhed. Vores skoleelever, der nedpriorteres, for derefter at tvinge dem til at dygtiggøre sig. Og sådan ville jeg kunne blive ved. Men vil vende tilbage i ånden omkring lykkefølelse. Hvis lykke er at påføre andre smerte, er jeg lykkelig over at være ulykkelig.
