"»Vores gave skal gå til de hjemløse, fordi vi ønsker at sætte fokus på en samfundsgruppe, der især har hårde vilkår i vinterperioden. Derfor inviterer vi ’Hus Forbi-sælgerne’ og alle beboerne på varmestuerne rundt om i byen til gratis kage og kaffe«, skrev de studerende i en pressemeddelelse, som de sendte ud i dagene op til projektet.
Dagen gik, uden at de hjemløse i Aarhus lod sig friste af den varme mad og drikke, som var blevet doneret af lokale caféer som Dee Dee’s, Lindas og Drudenfuss.
Ud på eftermiddagen dukkede tre hjemløse dog pludselig op i teltet. De kom direkte fra julefrokosten på værestedet i Jægergårdsgade, men de gik hurtigt igen, da de havde fået et par humpler brød med sig."