Forleden aften så jeg nyheder, kan ikke huske hvilken station, men der var et indslag om en ”stakkels” musikpædagog, som var ”kommet til” at tage alt for store hurtige lån på nettet og andre steder, vel og mærket over flere omgange.
På vanlig dansk maner tog hun offerrollen. Hun var nu i en uoverskuelig økonomisk situation. Årsagen var de stygge lånefirmaer, som tog renter for gælden. Og ja! renterne var hele 18%, det var sådan set dem, der var skyld i hendes nu dårlige økonomi.
For det var jo bestemt ikke det faktum, at hun havde lagt sit hoved på hylden, da hun stiftede gælden – vel?
Kvinden fortalte, at hun have brugt pengene til en øjenoperation på Hawaii (alle ved jo, at Hawaii er det absolut eneste sted, man kan få en øjneoperation) samt andre små fornødenheder.
Jeg vil i denne artikel/blog afsløre nogle grove sandheder, som jeg mener, det er på tide kommer for dagens lys. I bund og grund er det ganske enkel logik, men når jeg ser indslaget med den ”stakkels” musikpædagog, så bliver jeg klar over, at det ikke er alle, der kan gennemskue den vanskelige matematik, der ligger bag det at låne penge.
Afkast og risiko
Personligt er jeg stor tilhænger af hurtiglån på nettet og SMS. Det er super smart, nemt og en del af en fantastisk udvikling, som de danske pengeinstitutter har været igennem, men der er også dyrt. Men hvorfor er det dyrt?
Faktum er jo, at damen i indslaget er årsagen til, at de er dyre.
Hvis jeg går ned i banken og hører, hvilken rente jeg kan få, kan jeg kun få ca. 2,5%. ØV BØV! Der er lang vej fra de 2,5% til 18%. Spørgsmålet er nu blot, hvad er bedst i sidste ende.
Jeg kan placere pengene i banken og få 2,5%, så er jeg 100% sikker (i hvert fald frem til den 1. oktober) på, at den rente, jeg tjener, også bliver udbetalt.
Alternativt kan jeg låne mine penge ud til folk, som lige kommer i tanke om, at de skal have deres øjne opereret på Hawaii, til en rente på 18%.
Dumt spørgsmål, ik'? Man vælger da de 18% i rente. Selv når SKAT har været der, er der penge tilbage – eller er der?
Her kommer så den afsløring, jeg har lovet tidligere. De 18% rente bliver sjældent betalt! Af de 18% skal fratrækkes tab på debitorer. Dvs. hvis du låner 100.000 kr. til 5 personer, og 1 person af de 5 ikke betaler sin gæld/afdrag ja så er din fortjeneste 0% - og så er bankens tilbud om 2,5% lige pludselig rigtig godt.
Svag inkassolovgivning giver dårligere forhold til forbrugeren
I Danmark kan vi meget let afhjælpe dette problem. Faktum er, at vi i Danmark har Nordens svageste inkassolovgivning. Man kan foranlediges til at tro, at lovgiverne har været gældsplagede til op over begge øre, og indført loven for selv at blive beskyttet.
I f.eks. Norge kan private virksomheder kræve udlæg i lønnen – det kan offentlige virksomheder i Danmark faktisk også. Men vi har negativ særbehandling, hvad angår private virksomheder -hvorfor? Hvis man kunne gøre udlæg i løn, når gælden/afdraget ikke bliver betalt, så vil det selvsagt medføre, at langt flere vil betale deres regninger.
Konkurrencen blandt danske virksomheder er generelt hård. Det vil derfor betyde en direkte reduktion af renten på lån, hvis loven ændres.
Dernæst kommer det mere følelsesbetonede spørgsmål. Hvor retfærdigt er det, at du betaler 18% på dit lån fordi Hans, Per og Poul ikke vil betale deres gæld? – du betaler faktisk deres gæld. Der er ikke andre til at betale regningen end kunderne. På samme vis som hvis der bliver stjålet varer i Bilka. Det kommer de gode kunder til at betale for via en prisstigning på x% - Bilka har allerede indregnet på deres varer, at der er en vis mængde svind/tab. Mindre tab = billigere varer.
Selvfølgelig kan der være ulykkelige omstændigheder bag en endeløs gæld, men i langt de fleste tilfælde så handler det om folks fuldstændig urealistiske syn på egen privatøkonomi og mangel på simple 9. klasses regnefærdigheder.
Derfor en klar opfordring til Christiansborg herfra:
1) Gør det lettere at registrere folk som dårlige betalere i åbne registre (i dag er det så omstændigt og dyrt, at det sjældent kan betale sig. Det ved de udspekulerede dårlige betalere, og de cykler derfor rundt mellem forskellige selskaber).
Fordel: Færre tab til virksomhederne, færre private gældsætter sig flere forskellige steder, hvorved de opnår en gæld, de ikke kan tilbagebetale, billigere produkter (benzin, telefoni, lån, fitnessabonnementer, forsikringer til alle).
2) Giv private virksomheder mulighed for at gøre udlæg i løn på samme vis som f.eks. i Norge.
Fordel: Færre tab til virksomhederne = billigere produkter til alle. Samtidig tvinges den enkelte til at tage et ansvar og regne på konsekvenserne af sine handlinger og ikke blot stikke hovedet i jorden og lade andre klare det for en.
Det kan ikke være rimeligt, at størstedelen af samfundet skal belemres med dyre lån, varer og ydelser, fordi enkelte har et meget lemfældigt syn på at tilbagebetale deres gæld.
På vanlig dansk maner tog hun offerrollen. Hun var nu i en uoverskuelig økonomisk situation. Årsagen var de stygge lånefirmaer, som tog renter for gælden. Og ja! renterne var hele 18%, det var sådan set dem, der var skyld i hendes nu dårlige økonomi.
For det var jo bestemt ikke det faktum, at hun havde lagt sit hoved på hylden, da hun stiftede gælden – vel?
Kvinden fortalte, at hun have brugt pengene til en øjenoperation på Hawaii (alle ved jo, at Hawaii er det absolut eneste sted, man kan få en øjneoperation) samt andre små fornødenheder.
Jeg vil i denne artikel/blog afsløre nogle grove sandheder, som jeg mener, det er på tide kommer for dagens lys. I bund og grund er det ganske enkel logik, men når jeg ser indslaget med den ”stakkels” musikpædagog, så bliver jeg klar over, at det ikke er alle, der kan gennemskue den vanskelige matematik, der ligger bag det at låne penge.
Afkast og risiko
Personligt er jeg stor tilhænger af hurtiglån på nettet og SMS. Det er super smart, nemt og en del af en fantastisk udvikling, som de danske pengeinstitutter har været igennem, men der er også dyrt. Men hvorfor er det dyrt?
Faktum er jo, at damen i indslaget er årsagen til, at de er dyre.
Hvis jeg går ned i banken og hører, hvilken rente jeg kan få, kan jeg kun få ca. 2,5%. ØV BØV! Der er lang vej fra de 2,5% til 18%. Spørgsmålet er nu blot, hvad er bedst i sidste ende.
Jeg kan placere pengene i banken og få 2,5%, så er jeg 100% sikker (i hvert fald frem til den 1. oktober) på, at den rente, jeg tjener, også bliver udbetalt.
Alternativt kan jeg låne mine penge ud til folk, som lige kommer i tanke om, at de skal have deres øjne opereret på Hawaii, til en rente på 18%.
Dumt spørgsmål, ik'? Man vælger da de 18% i rente. Selv når SKAT har været der, er der penge tilbage – eller er der?
Her kommer så den afsløring, jeg har lovet tidligere. De 18% rente bliver sjældent betalt! Af de 18% skal fratrækkes tab på debitorer. Dvs. hvis du låner 100.000 kr. til 5 personer, og 1 person af de 5 ikke betaler sin gæld/afdrag ja så er din fortjeneste 0% - og så er bankens tilbud om 2,5% lige pludselig rigtig godt.
Svag inkassolovgivning giver dårligere forhold til forbrugeren
I Danmark kan vi meget let afhjælpe dette problem. Faktum er, at vi i Danmark har Nordens svageste inkassolovgivning. Man kan foranlediges til at tro, at lovgiverne har været gældsplagede til op over begge øre, og indført loven for selv at blive beskyttet.
I f.eks. Norge kan private virksomheder kræve udlæg i lønnen – det kan offentlige virksomheder i Danmark faktisk også. Men vi har negativ særbehandling, hvad angår private virksomheder -hvorfor? Hvis man kunne gøre udlæg i løn, når gælden/afdraget ikke bliver betalt, så vil det selvsagt medføre, at langt flere vil betale deres regninger.
Konkurrencen blandt danske virksomheder er generelt hård. Det vil derfor betyde en direkte reduktion af renten på lån, hvis loven ændres.
Dernæst kommer det mere følelsesbetonede spørgsmål. Hvor retfærdigt er det, at du betaler 18% på dit lån fordi Hans, Per og Poul ikke vil betale deres gæld? – du betaler faktisk deres gæld. Der er ikke andre til at betale regningen end kunderne. På samme vis som hvis der bliver stjålet varer i Bilka. Det kommer de gode kunder til at betale for via en prisstigning på x% - Bilka har allerede indregnet på deres varer, at der er en vis mængde svind/tab. Mindre tab = billigere varer.
Selvfølgelig kan der være ulykkelige omstændigheder bag en endeløs gæld, men i langt de fleste tilfælde så handler det om folks fuldstændig urealistiske syn på egen privatøkonomi og mangel på simple 9. klasses regnefærdigheder.
Derfor en klar opfordring til Christiansborg herfra:
1) Gør det lettere at registrere folk som dårlige betalere i åbne registre (i dag er det så omstændigt og dyrt, at det sjældent kan betale sig. Det ved de udspekulerede dårlige betalere, og de cykler derfor rundt mellem forskellige selskaber).
Fordel: Færre tab til virksomhederne, færre private gældsætter sig flere forskellige steder, hvorved de opnår en gæld, de ikke kan tilbagebetale, billigere produkter (benzin, telefoni, lån, fitnessabonnementer, forsikringer til alle).
2) Giv private virksomheder mulighed for at gøre udlæg i løn på samme vis som f.eks. i Norge.
Fordel: Færre tab til virksomhederne = billigere produkter til alle. Samtidig tvinges den enkelte til at tage et ansvar og regne på konsekvenserne af sine handlinger og ikke blot stikke hovedet i jorden og lade andre klare det for en.
Det kan ikke være rimeligt, at størstedelen af samfundet skal belemres med dyre lån, varer og ydelser, fordi enkelte har et meget lemfældigt syn på at tilbagebetale deres gæld.
