Her er en interessant artikel om Fregatten Jylland og dens trængselsfyldte historie, såvel i krig som efter.
Selv håber jeg, Merlyn 55, at der er interesse overalt i Danmark for fortsat at bevare dette smukke og sjældne nationalkleodie. Derimod kan " Højskolen for Ustyrlig Nepotisme" og andre ligegyldige foretagender selv tjene deres penge - på lige fod med andre erhvervsvirksomheder overalt i verden - og derigennem dokumentere deres eksistensberettigelse.
"Det var en måned efter Stormen på Dybbøl. Det var første og sidste gang i denne krig, der var noget at råbe hurra for.»Skrogene viste deres glatte, sorte Sider saa pletfrie, som om de aldrig havde været udsatte for fjendtlige Kanonkugler.« Men det havde de, den 9. maj ved Helgoland. Det var den dag, de tre skibe havde lagt sig på række i røg og damp. Granatsplinter fløj om kap med løsrevne træstykker, der var lige så skarpe. Kanon nummer 9 på Fregatten Jylland fik en fuldtræffer. Der, hvor ni mand havde stået, var nu et kaos af blod og knuste skæbner. Der blev stille ved de andre kanoner. Da sang en lille dreng fra Nyboder: 'Paa'en igen, lille Ferdinand Ludvigsen. Den revyvise kendte alle, og alle sang med. Kanon nummer 9 blev bemandet igen. Kampen gik videre. Slaget blev vundet, og der var god grund til fest midt i krigens mistrøstighed."
Læs hele artiklen via dette link:
http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/3
