De gjorde det i koncentrationslejrene.
Og de gjorde det under det verdensomspændende eksperiment kaldet MK-Ultra.
Og nu gør de det igen.
Eksperimenterer med levende menneskers hjerner.
I strid med Menneskerettighedserklæringerne og Helsinki deklarationen spørger de ikke om lov.
Under utallige påskud lokker de mennesker til at tage de præparater, de eksperimenterer med.
Det er først og fremmest psykofarmaka, der nu i årevis er blevet udskrevet til hvem som helst, der kom inden for døren i en lægekonsultation, uanset om personen så bare havde ondt i hånden eller diffuse symptomer, som lægen ikke kunne finde ud af.
Samtidigt er det blevet dybt hemmeligholdt, at psykofarmaka er meget kraftig hjernemedicin, der i store doser ødelægger personens hjerne og hele neurologiske system.
Det har medført tusindvis af ofre over hele den vestlige verden.
Der er flere måder, hvorpå man kan bedømme, det er et eksperiment, hvor dele af befolkningen bliver udpeget til at være forsøgsdyr - mod deres viden og vilje:
For det første bliver alle præparater, der skal godkendes, testet i det, der kaldes kliniske forsøg. Her bliver midlerne afprøvet på frivillige personer, der skriver under på, og ofte bliver betalt for at deltage.
Hvis vi eksempelvis forestiller os et præparat som de populære "lykkepiller", så er de sædvanligvis blevet testet i en lille dosis på eksempelvis 10 - 20 mg. Testperioden løber typisk over et par måneder. Her kan vi forestille os, det skal løbe fra eksempelvis 1. februar til 1. juni.
Midt i maj rapporteres de første alvorlige bivirkninger, og i slutningen af maj dør den første forsøgsperson.
Nu afbrydes forsøget, og der indsendes papirer til myndighederne om, at præparatet er testet fra 1. februar til 1, maj. Og der var ingen nævneværdige bivirkninger.
Nu bliver præparatet godkendt og sluppet løs på befolkningen.
Alt hvad der derefter udskrives over den i testen anvendte dosis er herefter et eksperiment.
Det vil sige, hvis der er blevet testet eksempelvis 20 mg, og du får udskrevet 30 eller 40 mg, så er du et forsøgsdyr.
De fleste der ikke fejler noget, vil blive syge af en så høj dosis, hvorefter der bare udskrives en højere dosis.
For det andet kan man nu komme til at studere, hvad en meget høj dosis medfører.
For det tredjet kan en intolerance overfor "lykkepiller" medføre, at der afprøves et nyt præparat i form af eksempelvis antipsykotisk medicin, der har været igennem samme procedure for at blive godkendt.
På den måde skaffes der dagligt flere og flere ufrivillige "forsøgsdyr", samtidigt med at disses reaktioner hemmeligholdes, og ofrene, der for det meste bliver invaliderede, bliver gemt ad vejen.
Det er ganske enkelt den største forbrydelse mod menneskeheden i vor tid.
Det er indlysende, at en forbrydelse af dette omfang har politisk accept.
Det er sandsynligt, at visse politikere, psykiatere og medicinalindustien fra begyndelsen har aftalt proceduren, og er blevet enige om fremgangsmåde og om at holde tæt.
Som hjælp til at skaffe ufrivillige "forsøgsdyr" har psykiatrien fået tilladelse til hele tiden at udvide deres diagnosesystem, således at hver eneste tilstand i et menneskes liv anses som sygeligt og behandlingskrævende.
På den smarte måde er omkring en million danskere mod deres viden og vilje deltagere i verdenshistoriens største eksperiment nogensinde med levende menneskers hjerner.
Hvad meningen med eksperimentet går ud på, kan man kun gisne om.
Men når man iagttager bivirkningerne, kan man få et fingerpeg. Diabetes II er eksempelvis en bivirkning, så man nu kan få afprøvet diverse midler mod sygdommen og åbnet op for en stor eksport på verdensmarkedet.
Også en række autoimmune sygdomme er en bivirkning. Dem ved lægerne ikke ret meget om, så dem kan man nu også komme til at studere og udvikle ny medicin imod.
Og sidst men ikke mindst øver psykofarmaka en så stor indflydelse på hjernen, at mange bliver påført hjernesygdomme som demens og Alzheimers. Så kan man også komme til at forske i disse sygdomme og eventuelt finde gode præparater imod dem.
Også Parkinsons og sklerose er en bivirkning, som man herefter kan komme til at forske i.
Hele forsøgspersonens neuronale system ødelægges i øvrigt, så man kan komme til at studere dete.
Som nævnt bliver alle de ødelagte og ulykkelige mennesker, der mod deres viden og vilje er blevet anvendt, gemt godt af vejen, parkeret på overførselsindkomst, hvor mange af dem førhen var arbejdsduelige personer.
I længden har samfundet ikke råd til de udskejelser, men der er desværre ikke udsigt til, at de bliver standset.
Tværtimod intensiveres jagten på emner, der kan lægge hjerner til eksperimenterne. Og den rækker helt ned i skolegårdene. Senest har regeringen givet 2,2 milliarder til at endnu flere - fra begyndelsen raske og sunde personer - kan blive behandlet i psykiatrisk regi.
Men en dag vil det blive afsløret. Og så vil eksperimenterne skrive sig ind i historien som den største forbrydelse i vor tid.
Inden det sker, kan det kun anbefales alle at holde sig langt væk fra psykofarmaka.
