Historiens største forræderi

Størrelsesordenen af voldelig kriminalitet hvide mennesker udsættes for i lande som Sverige, ligner krigsførsel

Henrik Gøtke,

05/04/2010

Størrelsesordenen af voldelig kriminalitet hvide mennesker udsættes for i lande som Sverige, ligner krigsførsel. Ikke alene beskytter staten ikke folk mod denne racistiske vold, den stiller sig aktivt på siden af voldsmændene. Hvilket betyder, at den sociale kontrakt nu er død og begravet i de vestlige lande. Staten er enten omkostelig og irrelevant, og ellers er den direkte fjendtlig.

Tallene i Sverige, og uden tvivl andre steder, er værre end fortalt. De manipuleres svært af myndighederne og medierne, der hævder at den massive stigning i antallet af voldtægter skyldes:

Det varme vejr / global opvarmning

Alkohol

Datingsider på internettet

Kvinder oftere rapporterer voldtægt

Dette er forklaringerne. Der tilbydes ingen andre forklaringer.

At foreslå at det kunne have noget at gøre med masseimmigration fra fremmede kulturer er direkte forbudt ved lov. En svensk man blev arresteret, bragt foran en lokal dommer og dømt for ”hadetale”, for under en demonstration at have båret et skilt der antydede, at voldtægt var forbundet med immigration.

Imens fortælles nordmændene, at de er nødt til at ansætte yderligere tusindvis af betjente, for at kunne håndtere den massive forøgelse af kriminalitet bragt af immigration (hvilket stadig skulle være ”godt for økonomien”), en masseimmigration der ikke alene vil fortsætte, men forøges. Ingen i den venstreorienterede medieelite siger at det bør stoppe. De siger det skal fortsætte i det uendelige, og der er flere og flere hysteriske ”racisme”-heksejagter mod hvide indfødte mennesker. Det er statssponsoreret etnisk udrensning af den indfødte befolkning, hyldet af svenske medier og intellektuelle. Med andre ord: Historiens største forræderi.

Dette er del af en massiv og langvarig kampagne af psykologisk krigsførsel mod hvide i almindelighed, der nu har varet i generationer, for at frarøve hvide enhver form for stolthed og selvrespekt. Den nuværende ”konservative” statsminister erklærede offentligt, at hans eget lands kultur blot var barbari, og at alt godt var importeret fra udlandet. Mens svenske piger bliver gruppevoldtaget af muslimske immigranter, der mødes med ”respekt” for deres mangfoldige kultur, så indoktrineres drengene systematisk med Radikal Feminisme, i de mest ekstreme tilfælde af børnehavepædagoger tvungne til at bære pigetøj og påtage sig pigenavne.

På kvindernes internationale dag den 8. marts 2008 angreb klummeskriver Marte Michelet i den venstreorienterede multikulturelle norske avis Dagbladet ”brune” feminister. Og nej, med det mente hun ikke feminister med mørk hud, men kræfterne der forsvarer ”fascisme, racisme og islamofobi”. Hun er datter af den kommunistiske skribent Jon Michelet, og var indtil 1998 leder af Rød Ungdom, landets ”revolutionære ungdomsliga”.

Mange marxistiske feminister der i generationer har arbejdet på at nedbryde kristendommen og kernefamilien, favner nu lidenskabeligt Islam, den mest undertrykkende religion på jorden. Marxister interesserer sig ikke for ”kvinders frihed”. De interesserer sig ikke for nogens frihed. De støtter alt der kan destabilisere Vesten. Det faktum at en avis der i generationer har været frontløber for Radikal Feminisme, nu pludseligt advarer mod ”Islamofobi” og ”fordomme” mod verdens mest kvindefjendtlige religion, er højest afslørende.

Angreb på vestlig historie for at installere skam i Vesten´s unge, en skam der angriber deres opfattelse af deres villighed til at forsvare deres civilisation, er meget almindelig, og er særligt møntet på kvindelige studerende. Her er et citat fra bogen ”Religion of Peace?: Why Christianity Is and Islam Isn´t” af Robert Spencer:

“En hvid amerikansk studerende “Rachel” summerede ubevidst denne attitude, da hun den amerikanske indianerprofessor Dr. David Yeagley i 2001: ”Altså, Dr. Yeagley, jeg kan ikke se noget ved min kultur at være stolt over. Den er ingenting. Min race er ingenting…Se på din kultur. Se på den amerikansk indianske kulturtradition. Se den synes jeg virkelig er stor. I har noget at være stolte over. Min kultur er ingenting”. Yeagley tænkte efter: “Cheyenne-folket har en talemåde: En nation er aldrig besejret før hjerterne af dens kvinder ligger på jorden”. Da Rachel afsværgede sit folk, gjorde hun det med den afklarede selvtillid af en ypperstepræstinde der citerer en liturgi. Hun sagde det uden frygt for kritik eller censur. Og hun fik heller ingen. De andre studerende lyttede i tavshed, deres øjne bevægende sig frygtsomme frem og tilbage mellem Rachel og mig, som om de var usikre på, hvem der konstituerede den højeste autoritet…Hvem havde besejret Rachel´s folk? Hvad havde ledet hende til ikke at respektere dem? Hvorfor opførte hun sig som en kvinde fra en besejret stamme?”

Jeg har indladt mig i endeløse debatter med folk der ingen forbindelse mellem traditionel økonomisk marxisme, som promoveret af Karl Marx selv, og dagens ”kulturelle marxisme”. Men de misser pointen. Den vigtigste mutation der skete med de varierende aflæggere af marxismen gennem det tyvende århundrede var, at de forstod at den traditionelle doktrin, at et socialistisk samfund ”uundgåeligt” var ukorrekt. Deres revolution skete ikke…i det mindste ikke i Vesten. Men dette betød ikke, at de opgav deres endelige mål, som stort set er forblevet de samme.

De ændrede bare den nødvendige strategi for at opnå deres hovedmål, og fokuserede på at nedbryde vestlig kultur på alle måder, indtil der ingen modstand var tilbage til at forhindre implementeringen af deres totalitære samfund. Dette har nu stået på i årtier, hvor traditionelle attituder mod eksempelvis ægteskab gradvist bliver forbudt ved lov. Dette gør vestlige kvinder, især hvide kvinder, til masseødelæggelsesvåben mod deres egen civilisation. Dette har været en nøglekomponent i deres strategi, og desværre en temmelig succesfuld én.

Derudover køber jeg ikke den der med at ”bebrejde Vesten´s mænd”. Jeg er træt af den. Hvis vi er skyldige i noget, så er det, at vi har været for venlige overfor Vesten´s kvinder, og ladet dem slippe af sted med al deres sludder alt for ofte.

Hvis kvinder vil tages alvorligt, så burde de tage ansvar for deres handlinger. Kvinder kan ikke i årtier angribe mænd, og bebrejde dem for værende mandschauvinistiske svin, generelt onde, stupide og svage, og derefter forvente at mændene kommer farende i deres forsvar for at rydde op i de problemer de selv stemte for at skabe.

Der findes stadig få fornuftige selvdesignerede feminister i Vesten, men de konstituerer klart en minoritet. Jeg har af radikale feminister ladet mig fortælle, at voldtægt er et våben brugt af mænd – altså mænd i almindelighed – for at holde kvinder nede. Dette er også den linie svenske feminister i almindelighed indtager vedrørende voldtægt: Det handler om ”patriarkatet”, ikke om masseimmigration. Svenske mænd er lige så slemme som Taliban, som en prominent feminist berømmeligt formulerede det.

Som én af Marilyn French´s karakterer engang sagde: ”Alle mænd er voldtægtsmænd, og det er alt hvad de er”. I Norge i 2008 havde man en sag, hvor en indfødt norsk pige var blevet massevoldtaget af muslimske immigranter, og de fire kvindelige dommere stemte for at give voldtægtsmændene et nedslag i det beløb gerningsmændene skulle kompensere ofret med. Den eneste dommer der var imod dette, var den mandlige dommer. Det lader til at vi ikke har brug for flere kvindelige dommere, men mandlige dommere.

Kvinder er simpelthen for bløde og følelsesmæssige til at udføre den slags opgaver. Effekten af Radikal Feminisme er, at alle mænd skal behandles som kriminelle, undtagen dem der virkeligt er kriminelle, der skal behandles med lempe. Alle mænd er voldtægtsmænd, undtagen dem der virkeligt er voldtægtsmænd. De er ofre for ”samfundet”. Til trods for at muslimsk immigration har antændt en hidtil uset bølge af anti-kvindelig vold, stemmer kvinder uforholdsmæssigt for partier der er for immigration, og skriger ”racist” mod enhver mand der vover at antyde, at det nok ikke er nogen god idé.

Kvinder kan ikke vedholdende være stygge overfor anstændige mænd og venlige overfor onde mænd, og forvente at det ikke i det lange løb for konsekvenser. Hvorfor skulle Vesten´s mænd bekymre sig om kvinder, der ikke viser dem andet end fjendtlighed? Kan vi så ikke lige så godt være patriarkalske, drikke øl, fise og se fodbold i fjernsynet?

Hvad vi her i den vestlige verden har at gøre med, er demografisk krigsførsel i tæt løb med psykologisk krigsførsel, med det mål at nedbryde vores selvtillid og selvbevidsthed, til det punkt hvor vores teknologiske overlegenhed er uanvendelig, fordi vi skammer os over os selv, og er ude af stand til at artikulere hvad vi bør kæmpe for. Sun Tzu sagde i ”The Art of War”, at krigene vindes i templerne, før krigene udkæmpes. Massemedierne er vor tids templer, hvilket betyder, at vi i øjeblikket taber stort i krigen.

Robert D. Kaplan siger, at han genlæste både ”The Art of War” af hofminister fra det sjette århundrede før kristus Sun Tzu, og ”On War” af den preussiske general fra det nittende århundrede Carl von Clausewitz. Hvad der omgående slog mig, var ikke hvad begge forfattere sagde, men hvad de begge antog. Både Sun Tzu og Clausewitz tror på deres stater, deres suverænitet, deres hjemlande. Fordi de tror på, at de er villige til at kæmpe. Det er så indforstået, at de ikke engang nævner det. Begge er modstandere af militarisme, men accepterer krigens realitet, og fra denne accept ræsonnerer, at enhver politik der mangler militær kraft – enhver politik der ikke kommunikerer krigerånd – gør kun krig mere sandsynlig.

Ifølge Clausewitz: ”I emner så farlige som krig er falske ideer der udspringer af hjertets godhed det værste…Det faktum at nedslagtninger er et skrækkeligt syn, må få os til at tage krig så meget mere alvorligt, og ikke forsyne os med undskyldninger for gradvist at sløve vore sværd i humanismens navn. Før eller siden kommer der én eller anden forbi, der hugger vores arme af”.

Som en sluttelig fodnote på denne sørgelige tilstand skal det nævnes, at den svenske regering har vedtaget en lov, der kræver omfattende overvågning af alle borgere:

”Svenske lovgivere stemte sent onsdag for en kontroversiel lov, der tillader alle e-mails og telefonsamtaler at blive overvågede i den nationale sikkerheds navn”

Denne lov vil gøre Sverige mere totalitær end selv det tidligere kommunistiske diktatur i Østtyskland.

Kilde: