Verdens mest generøse asyllovgivning,blev vedtaget i 1983 uden nogen større polemik uden for Borgen. Kun et par linjer i medierne.
Loven gav fremmedarbejderne, eller gæstearbejderne, som de nu blev kaldt, et retskrav på at få familien til landet. Samtidig blev den rummelige asyllovgivning vedtaget. Familiesammenføringerne boomede, og loven tiltrak over årene tusinder og atter tusinder af asylansøgere.
Politikerne ønskede – og ønsker – et multikulturelt Danmark uden at skele til skrækeksemplerne i Sverige og England. Tilsyneladende har de ikke fattet, at multikulturalisme betyder mange kulturer, der lever adskilt i parallelsamfund, hvor hvert mini-samfund stort set er uden kontakt til det omgivende samfund og kraftigt afviser modtagernationens værdier, heriblandt ytringsfrihed, demokrati, det enkelte individs frihed og selvrealisering, kvinders rettigheder og verdslige love.
Vores jødiske og homoseksuelle medborgere er hele året rundt jaget vildt. No-go zoner – for urbefolkningen – er blevet etableret. Børn, der ikke kan komme i privatskole på grund af forældrenes svage økonomi, chikaneres på grund af den mad, de spiser. Sharia-domstole er blevet etableret, pigebørn bliver køkkenbordsgift af skruppelløse imamer, som også gerne vier gifte mænd. Samtidig har vi kunnet konstatere, at den indhylning, som man så gæstearbejdernes koner være iført og troede uddød med disse, pludselig bredte sig som en steppebrand, først blandt unge kvinder, så skolepiger og endelig småpiger. Og alle fortalte – ved forespørgsel – at det var ”helt frivilligt”. De, der så ikke ønskede denne frivillighed, måtte finde sig i at blive slået i hartkorn med de danske kvinder og blive kaldt ludere.
Vores verdslige institutioner: skoler, børnehaver, hospitaler, socialforvaltninger m.v., omdannes til islamisk promovering, og halalmad indføres for alle, mens slagterier ansætter imamer til at bede islamiske bønner over vores mad. Dette sker alt imens danske børns julegudstjeneste aflyses, julefrokoster aflyses, julehilsener bliver til sæsonhilsener, bankfolk fjerner børnenes sparegrise, supermarkeder bryder sammen under det islamistiske pres for personalets religiøse promovering.
Ja, der er endog præster, der har glemt, at de skal forkynde det kristne, og ikke det muslimske, budskab.
Læs artiklen + Kapitel 1 i Den Korte Avis :
