Hippieliberale: "Diskrimination! Diskrimination!"

Bliver så uendelig træt af de hippieliberale, der ikke har fattet en bjælde af, hvad negativ frihed er De kuturradikale (de ”hippieliberale”) er h...

Torben Mark Pedersen,

28/07/2014

Bliver så uendelig træt af de hippieliberale, der ikke har fattet en bjælde af, hvad negativ frihed er

De kuturradikale (de ”hippieliberale”) er hurtige til at råbe ”diskrimination” (stadiet lige før råb om ”racisme”), selv når der er tale om tilfælde af legitim forskelsbehandling. Det er som om, de (kultur-) Radikale ikke helt er kommet sig over, at udlændingeloven fra 1983 ikke længere giver udlændinge et retskrav på at få opholdstilladelse i Danmark. Well, get used to it!

Sagen er, at det ikke er en negativ rettighed eller en menneskeret at få opholdstilladelse i et andet land. Hverken FN’s menneskerettighedserklæring eller den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver udlændinge ret til opholdstilladelse i et fremmed land. Afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse udgør ikke en krænkelse af nogen negativ frihed eller menneskerettighed.

Hvad angår negativ frihed, så er argumentet baseret på den præmis, at vi lever i en verden med nationalstater, og at statsborgerne i en stat har ret til suverænt at bestemme, hvem der skal tildeles opholdstilladelse. Jeg anerkender den ret, og vil sidestille, at man har lige så lidt ret til at betræde et andet lands jord som en anden mands jord. Det er kun ”ejerne” eller de retmæssige forvaltere af jorden, der kan give en sådan tilladelse.

Hvis man ikke anerkender staters ret til at træffe den slags beslutninger, som anarkister ikke gør, så må man logisk gå ind for fuldstændig åbne grænser. Og så må man også være imod principper om "åbne grænser, lukkede kasser".

HVIS det udgjorde en menneskerettighedskrænkelse at afvise ansøgere om opholdstilladelse, så ville det være en krænkelse, uanset om afvisningen baseres på krav om selvforsørgelse, åbne grænser, lukkede kasser, eller religion.

Omvendt: Er der IKKE tale om en krænkelse af nogen negative frihedsrettigheder, så gælder det uanset hvilke arbitrære kriterier, der lægges til grund for tildeling af opholdstiladelse. ”Diskrimination” i betydningen forskelsbehandling mellem udlændinge udgør ikke en krænkelse af udlændingenes negative frihed.

Bortset fra det, så er det helt almindeligt, at lande diskriminerer på baggrund af nationalitet. Danmark gør det, når borgere fra ikke-EU-lande diskrimineres i forhold til borgere fra EU-lande, så hvis dét er ok, så må det vel også være ok at forskelsbehandle mellem borgere fra USA og Pakistan? Mange tidligere kolonimagter har særregler for borgere fra de lande, UK har særregler for borgere fra Commonwealth lande osv.

Når det kommer til borgere bosiddende i Danmark, så må staten ikke diskriminere. Grundlovens § 70 siger, at: ” Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.” Men udenlandske borgere bosat i udlandet er ikke omfattet af Grundloven. Dansk lov gælder kun i Danmark, og lighed for loven gælder kun for dem, der er omfattet af dansk lov.

Kilde: