I sin årlige rapport om menneskerettigheder bringer udenrigsminister Hillary Clinton hvide europæeres manifestering af tiltagende diskriminering mod muslimer frem.
Clinton og hendes stab afsvor ikke alene Schweiz for sit forbud mod konstruktion af nye minareter, men også restriktioner om at bære burka og tørklæde i Frankrig, Tyskland og Holland.
Rapporten vender et skarpt øje mod Holland, hvor muslimer udgør omkring 850.000 indbyggere, og kritiserer den usensitive anklagers kontor for at afvise klager over udbredelsen af en serie af kontroversielle tegninger, inklusive dem af den danske kunstner der afbilder profeten Muhammed, og afgjode, at tegningerne hverken var stødende for muslimer som grupper og ej heller er årsag til diskriminering mod Islam.
Indholdet af rapporten der ikke har opnået udbredt national opmærksomhed, fordømmer også myndighederne i Danmark for kontinuerligt at skaffe Kurt Westergaard beskyttelse.
Kritikken har forårsaget nogle politiske analytikere, inklusive Edward Hopkins, til at overveje om Clinton klader på, at danskerne skal tillade de vrede muslimer, der myrdede Theo van Gogh, at halshugge Westergaard.
Andre udtalelser i rapporten er ligeledes provokerende.
Clinton og udformerne af rapporten afsværger det østrigske uddannelsesministerium for at nægte at anerkende Alevi sammenslutningen – angiveligt en gruppe udgjort af islamisk militante – som hverken en religiøs sammenslutning eller et religiøst samfund grundet at staten allerede officielt har anerkendt en muslimsk gruppe: Det Islamiske Trossamfund.
De fordømmer derudover Stor Britannien for sin “Terror Lov”, der påfører en række restriktioner på individer mistænkte for terrorrelaterede aktiviteter.
“Diskriminering mod muslimer”, proklamerer rapporten, “er en tiltagende bekymring”.
Rapporten siger ikke meget om fordrivelsen og forfølgelsen af kristne i Iran; kønsomskæring af kvinder og børn i Somalia og andre muslimske lande, og den ondskabsfulde anti kristne og anti jødiske retorik i moskeer i Europa og i hele verden.
Ej helle adresserer rapporten, at realiseringen af enhver konflikt i hele verden, fra Tjetjenien til Kina, fra Indonesien til Indien, fra Afghanistan til Argentina, fra Somalia til Sudan, og fra Balkan til Philippinerne, involverer manifesteringen af Islam.
Gennem hele sin karriere har Clinton været en glødende beundrer og forsvarer af Islam. Ved en lejlighed priste hun Islam for sine “universelle værdier – kærlighed til familien og samfundet, gensidig respekt, uddannelse og den dybeste længsel af alle – at leve i fred – værdier der kan styrke os som folk og styrke USA som nation”.
Clinton og hendes stab afsvor ikke alene Schweiz for sit forbud mod konstruktion af nye minareter, men også restriktioner om at bære burka og tørklæde i Frankrig, Tyskland og Holland.
Rapporten vender et skarpt øje mod Holland, hvor muslimer udgør omkring 850.000 indbyggere, og kritiserer den usensitive anklagers kontor for at afvise klager over udbredelsen af en serie af kontroversielle tegninger, inklusive dem af den danske kunstner der afbilder profeten Muhammed, og afgjode, at tegningerne hverken var stødende for muslimer som grupper og ej heller er årsag til diskriminering mod Islam.
Indholdet af rapporten der ikke har opnået udbredt national opmærksomhed, fordømmer også myndighederne i Danmark for kontinuerligt at skaffe Kurt Westergaard beskyttelse.
Kritikken har forårsaget nogle politiske analytikere, inklusive Edward Hopkins, til at overveje om Clinton klader på, at danskerne skal tillade de vrede muslimer, der myrdede Theo van Gogh, at halshugge Westergaard.
Andre udtalelser i rapporten er ligeledes provokerende.
Clinton og udformerne af rapporten afsværger det østrigske uddannelsesministerium for at nægte at anerkende Alevi sammenslutningen – angiveligt en gruppe udgjort af islamisk militante – som hverken en religiøs sammenslutning eller et religiøst samfund grundet at staten allerede officielt har anerkendt en muslimsk gruppe: Det Islamiske Trossamfund.
De fordømmer derudover Stor Britannien for sin “Terror Lov”, der påfører en række restriktioner på individer mistænkte for terrorrelaterede aktiviteter.
“Diskriminering mod muslimer”, proklamerer rapporten, “er en tiltagende bekymring”.
Rapporten siger ikke meget om fordrivelsen og forfølgelsen af kristne i Iran; kønsomskæring af kvinder og børn i Somalia og andre muslimske lande, og den ondskabsfulde anti kristne og anti jødiske retorik i moskeer i Europa og i hele verden.
Ej helle adresserer rapporten, at realiseringen af enhver konflikt i hele verden, fra Tjetjenien til Kina, fra Indonesien til Indien, fra Afghanistan til Argentina, fra Somalia til Sudan, og fra Balkan til Philippinerne, involverer manifesteringen af Islam.
Gennem hele sin karriere har Clinton været en glødende beundrer og forsvarer af Islam. Ved en lejlighed priste hun Islam for sine “universelle værdier – kærlighed til familien og samfundet, gensidig respekt, uddannelse og den dybeste længsel af alle – at leve i fred – værdier der kan styrke os som folk og styrke USA som nation”.
