Anders Samuelsen og Liberal Alliance har talt meget om "de dynamiske effekter" ved at sænke skatten, men er ofte blevet kritiseret af venstrefløjen for, at de ikke eksisterer. Så lad os lige gøre det helt klart for alle, hvad de dynamiske effekter består af. Hvis jeg mangler noget, eller har nogle fejl, så kommenter endelig!
De fleste her på 180grader ved godt, at det er mængden af arbejde (samlet produktivitet) som afgør hvor rigt et land er. Ikke pengene. Hvis ingen arbejdede, ville de få varer der var i butikkerne hurtigt blive enormt dyre, og vores penge være ganske lidt værd. Derfor har arbejdstiden + effektiviteten af arbejdstiden en stor indflydelse på et lands rigdom. Dvs. arbejdstid og produktivitet er en "dynamisk effekt".
Venstrefløjens evindelige, og lettere enfoldige argument er, at ingen vil arbejde mere, bare fordi de får lidt ekstra i lønningsposen. Årsagen er vel primært to fejlagtige antagelser:
A) Folk har faste arbejdstider, dikteret af en kontrakt. Ingen arbejder mere eller mindre end det.
B) Loven om marginal returns (at de sidste penge ikke har samme værdi for folk som de første).
Derfor vil folk ikke arbejde mere, for at tjene mere, efter et givent beløb.
Begge antagelser er forkerte, efter min overbevisning, og jeg vil her argumentere for hvorfor.
Først arbejdstiden - kan det betale sig at arbejde?
1) Selvstændige.
-------------------------
Selvstændige erhvervsdrivende som f.eks freelancere, har en stor indflydelse på deres arbejdstid. Personligt er jeg freelancer, og det kan ganske enkelt ikke betale sig at arbejde mere end 6 måneder om året for mig, da resten derudover enten ender i topskat, eller bliver stående i selskabet, til 25% selskabsskat. Derfor holder jeg en del fri, og uddanner mig, arbejder på egne projekter, holder fri, rejser etc. Jeg kender flere selvstændige som gør det samme. Arbejde betaler sig ikke. Ved lavere skat ville en del selvstændige gå fra at arbejde deltid, til at arbejde fuldtid.
2) Ferie
-------------------------
Mange fastansatte har 6-7 ugers ferie om året, men har man f.eks. ingen børn, har man ikke altid brug for al den ferie. Jeg kender flere, som hellere ville arbejde en uge mere om året, og få pengene udbetalt, end at holde ferie. Med topskat, kan dette dog knap så godt betale sig. Så hellere dalre rundt derhjemme i morgenkåben...
3) Overarbejde og afspadsering
-------------------------
Mange ansatte i servicejobs (kontor-jobs) har fra tid til anden overarbejde. For nogle er der ingen kompensering, men for andre står valget mellem at få arbejdet udbetalt, eller afspadsering. Med topskat kan det ofte bedst betale sig bare at afspadsere. Pengene giver ingen reel forskel i ens økonomi. Her går igen en del arbejdstimer tabt.
4) Deltidsarbejde
-------------------------
Folk i deltidsjobs som har høj timeløn, ville muligvis finde det mere interessant at arbejde fuld tid, såfremt topskatten ikke eksisterede. Det ville ikke være eneste motiverende faktor, men dog en væsentlig faktor. Nogle ville måske blot arbejde fuld tid i perioder med spidsbelastning, som en form for overarbejde.
5) To jobs
-------------------------
Tro det eller ej, men nogle mennesker har rent faktisk fritidsjobs. F.eks. fodboldtræner-jobs, eller andre ligeledes hobby-betonede jobs. Har man i forvejen et fuldtidsjob, bliver indtægten fra dette ekstra-job dog hurtigt så lille pga. topskat, at pengene ikke i sig selv udgør en motiverende faktor. Mange gider måske således ikke lige tage en sæson som træner etc.
Der findes også mange mennesker som har hobby-virksomhed, som f.eks. sælger produkter / services på nettet, på markeder rundt omkring i landet, giver behandlinger i hjemmet osv. Her
spiller topskat også ind... med mindre selvfølgelig, at folk kan tjene pengene sort.
6) Sort arbejde
-------------------------
Sort arbejde er noget skattevæsenet har opfundet. Ikke de "svindlende" borgere. Først da nogle
besluttede at vi skulle have indkomstskat, opstod sort arbejde som et fænomen. Ved lavere skat
ville gevinsten ved sort arbejde være mindre, og derved risikoen i forhold til gevinsten større.
Dog vil jeg lige indskyde, at sort arbejde efter min hobby-økonomiske forståelse gør landet rigere, ikke fattigere, idet mere arbejde udføres. Man kan se sort arbejde som et bevis for de dynamiske effekter eksisterer. Det er kun skattekassen som bliver fattigere - men det er jo heller ikke målet med vores arbejde - at gøre staten rigere?
7) Øget handel og jobskabelse
-------------------------
Når personer og virksomheder har flere penge tilbage efter skat, har de råd til at bruge flere penge, eller investere flere penge. Den enes forbrug eller investering er den andens arbejde. Arbejde sparer statskassen for understøttelse, og giver positivt tax-flow i stedet for negativt.
8) Indflytning / udflytning
-------------------------
Det er denne dynamiske effekt LA primært har omtalt, selvom det langt fra er det eneste.
Muligvis fordi det er den effekt som giver den største forskel.
Folk som mener, at skatten er for høj flytter ud af landet. Virksomheder gør det samme. Med disse personer og virksomheder forsvinder masser af jobs og tabt velstands-skabelse. Ved lav skat
kunne denne udvikling muligvis ændres, så der ville foregå en indflytning i stedet for udflytning.
Venstrefløjen hævder hårdnakket, at ingen vælger land at bo i efter skat, men efter kærlighed, familie, venner osv. Det er så dumt som det kan være. Kærlighed, venner, familie osv. betyder helt sikkert noget i den ligning, men det betyder ikke alt. Unge mennesker vælger tit at flytte ud for oplevelsens skyld, og hvor flytter man så hen med en god uddannelse? Til et lavskatteland måske?
Jeg VED der er folk der flytter ud af landet pga. skatten, da jeg selv har haft gjort det. Jeg flyttede til Schweiz i 2001, primært pga. den danske skat. Jeg er siden vendt tilbage, men med alt det tåbelige der sker i regeringen og i politik i øjeblikket, overvejer jeg kraftigt at flytte ud.
Burde vi lave en "udflyttet, eller overvejer at udflytte pga. skat"-gruppe her på 180grader, så vi kan se hvor mange det reelt drejer sig om?
Hvad så med loven om marginal returns?
Selvfølgelig har denne lov indflydelse på menneskers lyst til at lægge 60 timer i stedet for 40 timer om ugen. Men netop derfor er det jo af hensyn til velstandsskabelse vigtigt, at motivere de mennesker som rent faktisk kan levere 60 timer om ugen til at gøre det. Det gavner hele samfundet, ikke kun individerne.
I stedet for at tænke "nu gider de ikke arbejde mere alligevel, så vi tager resten af pengene" burde vi have regressiv beskatning, ud fra tanken: "Nu gider de snart ikke arbejde mere, hvis ikke der ligger en ekstra bonus til dem".
Mennesker som tjener mange penge kan typisk også tjene ekstra mange penge ved at arbejde ekstra. For en lavtlønnet SOS'er vil de ekstra timer måske ikke give den helt store effekt i økonomien. Men for en højtlønnet ville det være et andet beløb vi taler om. Hvis man kan se, at man lige kan tjene til en ny terrasse, eller carport, en fed ferie, til en hushjælp, eller udbetalingen til en bil eller hus ved at arbejde ekstra, ville nogle vælge at gøre det. Ikke alle. Men nogle. Jeg byttede f.eks. gerne 2 timers rengøring for 2 timers arbejde, som jeg synes er sjovere.
Med andre ord, the marginal return er højere for folk med højere løn. Jamen skal de så ikke bare tjene endnu, endnu mere før de gider arbejde ekstra? Muligvis. Her må nogle andre lige lægge en kommentar ind.
Og så er ordet ellers frit :-)
De fleste her på 180grader ved godt, at det er mængden af arbejde (samlet produktivitet) som afgør hvor rigt et land er. Ikke pengene. Hvis ingen arbejdede, ville de få varer der var i butikkerne hurtigt blive enormt dyre, og vores penge være ganske lidt værd. Derfor har arbejdstiden + effektiviteten af arbejdstiden en stor indflydelse på et lands rigdom. Dvs. arbejdstid og produktivitet er en "dynamisk effekt".
Venstrefløjens evindelige, og lettere enfoldige argument er, at ingen vil arbejde mere, bare fordi de får lidt ekstra i lønningsposen. Årsagen er vel primært to fejlagtige antagelser:
A) Folk har faste arbejdstider, dikteret af en kontrakt. Ingen arbejder mere eller mindre end det.
B) Loven om marginal returns (at de sidste penge ikke har samme værdi for folk som de første).
Derfor vil folk ikke arbejde mere, for at tjene mere, efter et givent beløb.
Begge antagelser er forkerte, efter min overbevisning, og jeg vil her argumentere for hvorfor.
Først arbejdstiden - kan det betale sig at arbejde?
1) Selvstændige.
-------------------------
Selvstændige erhvervsdrivende som f.eks freelancere, har en stor indflydelse på deres arbejdstid. Personligt er jeg freelancer, og det kan ganske enkelt ikke betale sig at arbejde mere end 6 måneder om året for mig, da resten derudover enten ender i topskat, eller bliver stående i selskabet, til 25% selskabsskat. Derfor holder jeg en del fri, og uddanner mig, arbejder på egne projekter, holder fri, rejser etc. Jeg kender flere selvstændige som gør det samme. Arbejde betaler sig ikke. Ved lavere skat ville en del selvstændige gå fra at arbejde deltid, til at arbejde fuldtid.
2) Ferie
-------------------------
Mange fastansatte har 6-7 ugers ferie om året, men har man f.eks. ingen børn, har man ikke altid brug for al den ferie. Jeg kender flere, som hellere ville arbejde en uge mere om året, og få pengene udbetalt, end at holde ferie. Med topskat, kan dette dog knap så godt betale sig. Så hellere dalre rundt derhjemme i morgenkåben...
3) Overarbejde og afspadsering
-------------------------
Mange ansatte i servicejobs (kontor-jobs) har fra tid til anden overarbejde. For nogle er der ingen kompensering, men for andre står valget mellem at få arbejdet udbetalt, eller afspadsering. Med topskat kan det ofte bedst betale sig bare at afspadsere. Pengene giver ingen reel forskel i ens økonomi. Her går igen en del arbejdstimer tabt.
4) Deltidsarbejde
-------------------------
Folk i deltidsjobs som har høj timeløn, ville muligvis finde det mere interessant at arbejde fuld tid, såfremt topskatten ikke eksisterede. Det ville ikke være eneste motiverende faktor, men dog en væsentlig faktor. Nogle ville måske blot arbejde fuld tid i perioder med spidsbelastning, som en form for overarbejde.
5) To jobs
-------------------------
Tro det eller ej, men nogle mennesker har rent faktisk fritidsjobs. F.eks. fodboldtræner-jobs, eller andre ligeledes hobby-betonede jobs. Har man i forvejen et fuldtidsjob, bliver indtægten fra dette ekstra-job dog hurtigt så lille pga. topskat, at pengene ikke i sig selv udgør en motiverende faktor. Mange gider måske således ikke lige tage en sæson som træner etc.
Der findes også mange mennesker som har hobby-virksomhed, som f.eks. sælger produkter / services på nettet, på markeder rundt omkring i landet, giver behandlinger i hjemmet osv. Her
spiller topskat også ind... med mindre selvfølgelig, at folk kan tjene pengene sort.
6) Sort arbejde
-------------------------
Sort arbejde er noget skattevæsenet har opfundet. Ikke de "svindlende" borgere. Først da nogle
besluttede at vi skulle have indkomstskat, opstod sort arbejde som et fænomen. Ved lavere skat
ville gevinsten ved sort arbejde være mindre, og derved risikoen i forhold til gevinsten større.
Dog vil jeg lige indskyde, at sort arbejde efter min hobby-økonomiske forståelse gør landet rigere, ikke fattigere, idet mere arbejde udføres. Man kan se sort arbejde som et bevis for de dynamiske effekter eksisterer. Det er kun skattekassen som bliver fattigere - men det er jo heller ikke målet med vores arbejde - at gøre staten rigere?
7) Øget handel og jobskabelse
-------------------------
Når personer og virksomheder har flere penge tilbage efter skat, har de råd til at bruge flere penge, eller investere flere penge. Den enes forbrug eller investering er den andens arbejde. Arbejde sparer statskassen for understøttelse, og giver positivt tax-flow i stedet for negativt.
8) Indflytning / udflytning
-------------------------
Det er denne dynamiske effekt LA primært har omtalt, selvom det langt fra er det eneste.
Muligvis fordi det er den effekt som giver den største forskel.
Folk som mener, at skatten er for høj flytter ud af landet. Virksomheder gør det samme. Med disse personer og virksomheder forsvinder masser af jobs og tabt velstands-skabelse. Ved lav skat
kunne denne udvikling muligvis ændres, så der ville foregå en indflytning i stedet for udflytning.
Venstrefløjen hævder hårdnakket, at ingen vælger land at bo i efter skat, men efter kærlighed, familie, venner osv. Det er så dumt som det kan være. Kærlighed, venner, familie osv. betyder helt sikkert noget i den ligning, men det betyder ikke alt. Unge mennesker vælger tit at flytte ud for oplevelsens skyld, og hvor flytter man så hen med en god uddannelse? Til et lavskatteland måske?
Jeg VED der er folk der flytter ud af landet pga. skatten, da jeg selv har haft gjort det. Jeg flyttede til Schweiz i 2001, primært pga. den danske skat. Jeg er siden vendt tilbage, men med alt det tåbelige der sker i regeringen og i politik i øjeblikket, overvejer jeg kraftigt at flytte ud.
Burde vi lave en "udflyttet, eller overvejer at udflytte pga. skat"-gruppe her på 180grader, så vi kan se hvor mange det reelt drejer sig om?
Hvad så med loven om marginal returns?
Selvfølgelig har denne lov indflydelse på menneskers lyst til at lægge 60 timer i stedet for 40 timer om ugen. Men netop derfor er det jo af hensyn til velstandsskabelse vigtigt, at motivere de mennesker som rent faktisk kan levere 60 timer om ugen til at gøre det. Det gavner hele samfundet, ikke kun individerne.
I stedet for at tænke "nu gider de ikke arbejde mere alligevel, så vi tager resten af pengene" burde vi have regressiv beskatning, ud fra tanken: "Nu gider de snart ikke arbejde mere, hvis ikke der ligger en ekstra bonus til dem".
Mennesker som tjener mange penge kan typisk også tjene ekstra mange penge ved at arbejde ekstra. For en lavtlønnet SOS'er vil de ekstra timer måske ikke give den helt store effekt i økonomien. Men for en højtlønnet ville det være et andet beløb vi taler om. Hvis man kan se, at man lige kan tjene til en ny terrasse, eller carport, en fed ferie, til en hushjælp, eller udbetalingen til en bil eller hus ved at arbejde ekstra, ville nogle vælge at gøre det. Ikke alle. Men nogle. Jeg byttede f.eks. gerne 2 timers rengøring for 2 timers arbejde, som jeg synes er sjovere.
Med andre ord, the marginal return er højere for folk med højere løn. Jamen skal de så ikke bare tjene endnu, endnu mere før de gider arbejde ekstra? Muligvis. Her må nogle andre lige lægge en kommentar ind.
Og så er ordet ellers frit :-)
