Her er de 43 råd fra Ældrekommissionen | DenOffentlige.dk

Jeg har bragt et par links om plejehjemmet Lottes detrote, men hvad blev der egentlig af ældrekommisionens forslag? Siden 2012 har de 43 råd samlet...

Kim Ursin,

28/09/2014

Jeg har bragt et par links om plejehjemmet Lottes detrote, men hvad blev der egentlig af ældrekommisionens forslag? Siden 2012 har de 43 råd samlet støv og der er fortsat ikke sket det mindste på området.

I artiklen kan du læse alle 43 råd, jeg vil nøjes med at kigge på dem nogle af dem.

6. Maden på plejehjem bør følge årstiderne, have smag samt være af ernæringsrigtig og god kvalitet.

Maden laves på et centralt køkken og opvarmes på plejehjemmet. Fra en medarbejder i lokalområdet ved jeg maden kan være lavet flere måneder i forvejen og nedfrosset.

7. Beboerne skal inddrages i menuplanlægningen og deltage i madlavningen.

Æd hvad kommer på bordet synes at være kortymen. Og deltage er jo af naturlige grunde udelukket, når maden ikke laves lokalt.

8. Medarbejderne skal spise med, så de kan inspirere beboerne til at spise mere og bidrage til at skabe en hyggelig stemning.

Lad mig slå fast at offentligt ansatte ikke har krav på egen frokostpause, derfor kunne man netop godt kræve dette af sit personale. Men heller ikke lederen eller personalet gider jo æde det hundeæde der serveres.

10. Beboerne skal have mulighed for at få frisk luft hver dag.

Næste gang du er på plejehjem, så kig i den ældres skab. Du vil opdage at kun de færreste har en regnjakke og en solid vinterfrakke. Åbenbart kan man ikke gå udenfor når det er klodt eller det regner.

11. Beboerne skal inddrages i hverdagsaktiviteter – rengøring, madlavning og blomstervanding.

Hvilket ikke sker. Derfor visner de gamle hen. De køres ud i opholdsstuen (i bedste fald) og får serveret foder, hvorefter de smides tilbage på værelserne og lægges i seng kl. 18.

15. Bleer er sidste udvej og må aldrig blive en erstatning for personlig pleje.

Bleer er den første ting en beboer får.

16. De frigjorte medarbejderressourcer ved anvendelse af velfærdsteknologi skal
bruges til mere samvær og aktiviteter med beboerne.

Sparede resourcer bruges på iPads, iPhone og færre medarbejdere. Som den mest naturlige ting i verden.

41. Den døende må ikke uønsket være alene uder livets afslutning.

De fleste dør alene, og opdages i løbet af dagen. Herregud. Med den behandling de får ser de jo alligevel frem til det, synes pointen af være.

Man kan selv gå punkterne igennem, ikke eet eneste synes urimeligt. Faktisk synes det at være en lang række selvfølgeligheder og i betragtningen af borgeren betaler 5-7000 kroner hver måned personligt OG har 40-50 års skattebetaling bag sig, så skulle man faktisk synes burde kunne lade sig gøres. Faktisk må det være et krav, det kan lade sig gøres.  

Jeg kan ikke finde prisen på hvad det egentlig koster at drive vores plejesektor, er der nogle der kan det?