EU-borgere skal ikke rejse efter sociale ydelser. Derfor er det godt, at EU-Domstolen gav Tyskland lov at afvise kontanthjælp til en rumænsk mor og hendes barn.
Det siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S), efter at domstolen har konkluderet, at ikke-erhvervsaktive unionsborgere, som flytter til en anden medlemsstat for at få social bistand, kan udelukkes fra at få visse sociale ydelser.