Akademirådet kunne have grebet ind over for den omstridte facade på Operaen på Holmen og formentlig fået ændret byggeriet. Men flere medlemmer husker, at de indstillede deres kritik, fordi den store arkitekt selv gik i brechen for en løsning, han siden har lagt så stor afstand til.