Helsingørs vartegn

Helsingør har i Kronborg Slot et vartegn, som a) er verdensberømt, b) har inspireret William Shakespeare og H

Ikke angivet Ikke angivet,

19/03/2010

Helsingør har i Kronborg Slot et vartegn, som a) er verdensberømt, b) har inspireret William Shakespeare og H.C. Andersen, c) har stået i 425 år, d) regnes for en del af menneskehedens kollektive kulturarv og e) allerede fungerer som et symbol for byen.

Helsingør er den danske provinsby, som har det suverænt mest kendte og effektive vartegn. Det kan enhver vel forstå. "Enhver" henviser i denne sammenhæng til alle andre end Helsingørs Byråd.

Helsingørs politikere har besluttet sig for at byen har brug for et nyt vartegn og de har derfor bestilt en kunstnerisk nyfortolkning af Den Lille Havfrue fra Langelinie. En nyfortolkning, som iflg. kunstneren bag skal vise "at den maskuline seksualitet har ændret sig". Denne statue beskrives af både kunstnere og politikere, som Helsingørs kommende vartegn.

Forklaring udbedes.