Helle Thorning´s frækhed er grænseoverskridende

I aftenens debat mellem Helle Thorning og Lars Løkke kunne man endnu engang opleve hvordan spindoktorernes oplæg eksekveres uden smålig hensyn til ...

Ikke angivet Ikke angivet,

09/09/2011

I aftenens debat mellem Helle Thorning og Lars Løkke kunne man endnu engang opleve hvordan spindoktorernes oplæg eksekveres uden smålig hensyn til almindelig anstændighed.

Efter en månedlang valgkamp, hvor regeringen har været meget konkret i sine planer, og hvor det har været tydeligt, at S-SF hverken har villet eller kunnet svare på spørgsmål om deres egen politik, har Helle Thorning den grænseoverskridende frækhed at gentage flere gange, at det er Lars Løkke der ikke har gjort andet end at stille spørgsmål til S-SF politik og ikke villet svare på egne planer.

Det leder tanken hen på nogle af de mantraer om kommunikation og manipulation man hørte tilbage i nazi-tidens Tyskland; Hvis man skal lyve, så skal man lyve stort og hvis man gentager en løgn tilstrækkeligt mange gange, så fæster den sig som et faktum.

Helle THorning taler om statsministerens evner, mens fakta er at hun selv hverken har evner eller erfaring. Hun har aldrig bestredet en ministerpost og hun er kun partileder fordi hun var på rette sted da der var behov for et ubeskrevet blad som kompromiskandidat midt i en hård formandsstrid.  

Forhåbentlig slipper vi snart for hende!

Kilde: