Nu skal det handle om et af mine yndlingsemner: dobbeltmoralske socialdemokrater.
Af en eller anden grund er hykleri et lige så obligatorisk indslag i den socialdemokratiske top, som incest er det i den katolske kirke.
Et af de seneste klasseeksempler var, da Helle Thorning og Mette Frederiksen på den ene side mente, at det var asocialt at sende børn i privatskoler i stedet for kommuneskoler. På den anden side var det okay, når det gjaldt dem selv.
Nu er den gal igen.
Denne gang handler det om Helle Thorning og hendes engelske/danske/schweiziske mand, Stephen Kinnock, som betaler skat i Schweiz.
Jeg ved ikke, hvordan juraen ser ud. Så vidt jeg kan snuse mig frem til, er der delte meninger om sagens retlige karakter.
Men det interesserer mig egentlig heller ikke synderligt, om det er i strid med den ene eller den anden paragraf.
Spørgsmålet er nærmere, om det er okay. Om det er moralsk forsvarligt.
Ligesom sagen om privatskolerne. Her var socialdemokraterne ikke på kant med loven, men derimod med moralen.
Og det er det, der tæller.
For at illustrere denne pointe, skal vi lige et smut forbi Grenå.
Vi lister os hen foran parcelhuset Nørrevang 16 i december sidste år. Vi står i mørket.
Indenfor sker et mord.
En 41-årig mand er i gang med at kvæle sin morbror. Det gør han, fordi den nu 69-årige onkel igennem hans barndom udsatte ham for systematisk sexmisbrug. På grund af den kærlige morbror har den 41-årige lidt af varige mén i form af depression og selvmordstanker lige siden.
Nu skal det hævnes.
Sagen ender i medierne, og i denne uge faldt der dom i sagen - den 41-årige skal ti år i fængsel for mordet på sin morbror.
Er det retfærdigt? Nej, siger jeg.
Han burde da have lov til at myrde liderbukken, som har ødelagt hans liv.
Men sådan er loven ikke indrettet. Loven skal ikke yde retfærdighed, den skal bevare stabilitet i samfundet. Den skal sikre, at vi ikke render rundt og hævner hinanden. Og det betyder til tider, at loven ligefrem modvirker os i at udøve retfærdighed.
Et tænkt eksempel er, at en rovmorder myrder min kone og børn med koldt blod for 500 kroner. Jeg indfanger bagefter manden og brækker med fuldt overlæg hans lillefinger, inden jeg indleverer ham på politistationen.
Her vil jeg kunne dømmes for vold mod hr. rovmorder. Det er ikke retfærdigt. Men det er loven.
Dette lille eksempel er bare for at illustrere, at jura og lov overhovedet intet har at gøre med retfærdighed.
Derfor er det også absurd at påstå, at Helle Thornings mand må gøre, hvad han vil, bare han ikke bryder loven.
Han skal først og fremmest gøre det rigtige, det retfærdige.
Og det er ikke retfærdigt at skattetænke, hvis man er gift med landets kommende statsminister. Det er ikke ok at bøje reglerne til grænsen, bare fordi man kan.
Jeg aner ikke, om Kinnock skattetænker og spekulerer i lavere skat. Men hvis han gør det, er det i min bog meget værre, end hvis han brød en eller anden regel.
Læs mere på: http://asgerjuhl.blogspot.com
Af en eller anden grund er hykleri et lige så obligatorisk indslag i den socialdemokratiske top, som incest er det i den katolske kirke.
Et af de seneste klasseeksempler var, da Helle Thorning og Mette Frederiksen på den ene side mente, at det var asocialt at sende børn i privatskoler i stedet for kommuneskoler. På den anden side var det okay, når det gjaldt dem selv.
Nu er den gal igen.
Denne gang handler det om Helle Thorning og hendes engelske/danske/schweiziske mand, Stephen Kinnock, som betaler skat i Schweiz.
Jeg ved ikke, hvordan juraen ser ud. Så vidt jeg kan snuse mig frem til, er der delte meninger om sagens retlige karakter.
Men det interesserer mig egentlig heller ikke synderligt, om det er i strid med den ene eller den anden paragraf.
Spørgsmålet er nærmere, om det er okay. Om det er moralsk forsvarligt.
Ligesom sagen om privatskolerne. Her var socialdemokraterne ikke på kant med loven, men derimod med moralen.
Og det er det, der tæller.
For at illustrere denne pointe, skal vi lige et smut forbi Grenå.
Vi lister os hen foran parcelhuset Nørrevang 16 i december sidste år. Vi står i mørket.
Indenfor sker et mord.
En 41-årig mand er i gang med at kvæle sin morbror. Det gør han, fordi den nu 69-årige onkel igennem hans barndom udsatte ham for systematisk sexmisbrug. På grund af den kærlige morbror har den 41-årige lidt af varige mén i form af depression og selvmordstanker lige siden.
Nu skal det hævnes.
Sagen ender i medierne, og i denne uge faldt der dom i sagen - den 41-årige skal ti år i fængsel for mordet på sin morbror.
Er det retfærdigt? Nej, siger jeg.
Han burde da have lov til at myrde liderbukken, som har ødelagt hans liv.
Men sådan er loven ikke indrettet. Loven skal ikke yde retfærdighed, den skal bevare stabilitet i samfundet. Den skal sikre, at vi ikke render rundt og hævner hinanden. Og det betyder til tider, at loven ligefrem modvirker os i at udøve retfærdighed.
Et tænkt eksempel er, at en rovmorder myrder min kone og børn med koldt blod for 500 kroner. Jeg indfanger bagefter manden og brækker med fuldt overlæg hans lillefinger, inden jeg indleverer ham på politistationen.
Her vil jeg kunne dømmes for vold mod hr. rovmorder. Det er ikke retfærdigt. Men det er loven.
Dette lille eksempel er bare for at illustrere, at jura og lov overhovedet intet har at gøre med retfærdighed.
Derfor er det også absurd at påstå, at Helle Thornings mand må gøre, hvad han vil, bare han ikke bryder loven.
Han skal først og fremmest gøre det rigtige, det retfærdige.
Og det er ikke retfærdigt at skattetænke, hvis man er gift med landets kommende statsminister. Det er ikke ok at bøje reglerne til grænsen, bare fordi man kan.
Jeg aner ikke, om Kinnock skattetænker og spekulerer i lavere skat. Men hvis han gør det, er det i min bog meget værre, end hvis han brød en eller anden regel.
Læs mere på: http://asgerjuhl.blogspot.com
