Helle og Villy er ligeglad med dine ønsker

Jeg har for lang tid siden tilmeldt mig ordniningen med ikke at modtage reklamer og gratisaviser

_slettet_bruger_1212 Ikke angivet,

13/09/2011

Jeg har for lang tid siden tilmeldt mig ordniningen med ikke at modtage reklamer og gratisaviser.

Gennemgående fungerer ordningen godt, og jeg modtager nærmest igen reklamer. De eneste undtagelser er "godgørende institutioner" à la folkekirkens nødhjælp, der partout synes jeg skal belemres med deres papir.

Selv politisk reklamemateriale har det virket imod, jeg har i hvert fald ikke modtaget noget, siden valget blev udskrevet. Det held varede så til i dag... hvor Helle og Villy vil reklamere for deres site (se link ovenfor/nedenfor) kaldet "sammen om Danmark". På trods af mit ønske om ikke at modtage reklamer.

Jeg har tidligere talt med en medarbejder hos Post Danmark, der fortalte mig følgende:

... kunderne kan vælge at ignorere folks ønske om ikke at modtage reklamer i forbindelse med omdelingen.

Så herfra skal lyde et "mange tak" til SSF for med al tydelighed at demonstrere hvad de synes om folks ønsker. Selv på et mikroskopisk område, som ønsket om ikke at modtage reklamer, ignorerer Helle og Villy folks ønsker.

Hvordan tror du selv det er med vigtige emner?

NB:

Til de øvrige partier - Jeg håber at i respekterer modtagerens ønske vedr. reklamer. Ellers kan i regne med en opdatering til denne post.