Helikopter-Dan om moral.

Helikopter-D kan høres her til morgen på DDR/P1 kl

_slettet_bruger_64 Ikke angivet,

21/10/2010

Helikopter-D kan høres her til morgen på DDR/P1 kl. 7.10-7.20 cirka, hvor han fortæller, at Nyrups moralske sammensværgelse mod de urene højreorienterede partier i EU-Parlamentet er fornuftig, fordi de partier er rigtigt grimme og imod demokratiet.

Jobbik i Ungarn vil f. eks. forhindre jøder at købe jord og huse. Sådanne partier kan Nyrup og Dan Jørgensen ikke have med at gøre. Det er de meget for fine til.

Indtil man tænker sig om.

Nyrup har aldrig haft noget imod gammelkommunisterne i Enhedslisten eller marxisterne i Socialistisk Folkeparti. De vil afskaffe demokratiet og lave landet om til et socialistisk diktatur. De vil ikke bare stjæle al fast ejendom fra husejerne, de vil forbyde alle at købe eller eje noget så vulgærkapitalistisk som fast ejendom.

Nyrup bebudede en ny moral ved tiltrædelsen i 1993. 32 dage efter måtte han så fyre socialministeren, fordi hun ikke tålte handicappede i nærheden af sit sommerhus, og et år senere måtte han fyre sin justitsminister, fordi hun havde hånden langt nede i statskassen gennem en pamperejendom, Solhavegård.

Nå, ja, så er der jo også Helikopter-Dan og moralen. Han fløj rundt i helikopter under valgkampen for at prædke, at pøbelen skal cykle og tage bus og tog for at spare på CO2.

Moral er godt, og dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Vh Abel.

Kilde: