Hedeselskabet, Dansk Folkeparti og ytringsfriheden

Er der nogen, som stadig tror på at Lars Hedegaard i sin tid stiftede Trykkefrihedsselskabet med det formål at værne om ytringsfriheden? I så fald ...

xxxxxx Ikke angivet,

14/03/2010

Er der nogen, som stadig tror på at Lars Hedegaard i sin tid stiftede Trykkefrihedsselskabet med det formål at værne om ytringsfriheden? I så fald er de umådeligt naive.

Jeg angreb for nylig Lars Hedegaard for at være en ’dobbeltmoralsk slapsvans’, der ikke tør åbne munden og tage holocaust-revisionister i forsvar. Jeg beklager sprogbrugen. ’Slapsvans’ er bare retorik. Men ’dobbeltmoralsk’ er helt på sin plads, hvad jeg vil vise nedenfor.

Jeg har ikke kunnet finde det pågældende citat, som jeg henviste til i mit angreb på Lars Hedegaard, og jeg skylder således manden en flaske snaps. Den får han.

Men jeg har fundet en masse andet materiale, der endegyldigt burde sætte en stopper for debatten om, hvorvidt Lars Hedegaards selskab er til fremme for ytringsfriheden, eller om den er etableret som brohoved for angreb på islam.

Lad os begynde med det mest kontroversielle, nemlig det om holocaust-revisionisterne. Lars Hedegaard slår i sit modangreb fast, at
”Vi[Trykkefrihedsselskabet, lp] slås for ytringsfriheden og finder det forkasteligt, at man fængsler mennesker med besynderlige meninger. Vi kan af historiske grunde godt forstå, at man i Tyskland og Østrig har love mod Holocaust-benægtelse, men vi vil ikke have dem i Danmark og internationalt bekæmper vi dem.”
Det lyder jo smukt og i fuld overensstemmelse med et trykkefrihedsselskabs allerypperste mål. Men holder idealerne for et nærmere eftersyn? Tyskland og Østrig er blandt de lande, der bruger love mod holocaust-benægtelse mest flittigt, og det er overraskende at Trykkefrihedsselskabet vil lade de to lande gå fri af kritik. Trykkefrihedsselskabet er både en dansk og en international organisation, så man kunne godt iværksætte en international kampagne, hvis man ønskede det.

Kan Lars Hedegaard komme med eksempler på, hvad Trykkefrihedsselskabet egentlig har gjort ’i Danmark og internationalt’ for at bekæmpe benægterlovene.Høringer, debatter, skriverier i medierne? Det tror jeg ikke.

Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabetstidsskrift Sappho har oftere set det som sit mål at bekæmpe holocaust-revisionisme, hvilket i sig selv er en ærværdig aktivitet. Men hvad har den med ytringsfrihed at gøre?

Lars Hedegaard og Helle Merete Brix skrev på Sappho om Safia Aoude og dennes tvivlsomme forhold til jødeudryddelserne. Og Sappho var ligeledes kampagneleder sidste sommer, da en lille praktikantpige på DR blev kendt for sin støtte til Irans præsident,Mahmoud Ahmedinejad, og for at stille spørgsmålstegn ved antallet af dræbte i holocaust. Det gjorde hun med disse ord:
”Jeg kan sagtens støtte, ikke at benægte Holocaust, men at benægte, der døde seks millioner jøder - det tror jeg da heller ikke på. For hvis det var, at der døde seks millioner jøder, hvorfor må man så ikke efterforske i det den dag i dag. Dem, der stiller spørgsmålstegn og efterforsker i det i dag, de bliver sendt, sat i en domstol. Og er det rigtigt? Er det demokrati? Er det ytringsfrihed?”
Man kan undre sig over ihærdigheden, hvormed Trykkefrihedsselskabets tidsskrift leder efter revisionister, og man kan også undre sig over, at Lars Hedegaard og kumpaner ikke interesserer sig lidt mere for praktikantpigens afsluttende sætninger. Der er jo en vis fornuft i udsagnet, i hvert fald for et selskab til fremme af ytringsfriheden.

Det er ikke forbudt at ytre sig som Safia Aoude og Samira Tavin har gjort, og det er derfor højst mærkværdigt, at Hedegaard & Brix i Sappho-tidsskriftet angriber kvinderne fremfor at beskytte deres rettigheder. Lars Hedegaard og Selskabet beskytter ikke revisionisters ytringsfrihed, de jagter dem. Bum!

Hedegaard vil sikkert dække sig ind under, at der er offentlige penge indblandet. Safia Aoude underviser på en skole, der modtager offentlig støtte, og Samira Tavin var i praktik på Danmarks Radio. Men det er en lam bortforklaring. Det er stadig ikke ulovlige aktiviteter, de to kvinder har deltaget i, og mener Lars Hedegaard, at politisering i Danmarks Radio og på landets skoler er et problem, så er den eneste rimelige holdning han kan indtage, at privatisere disse institutioner.

Formanden for et selskab til fremme af ytringsfriheden kan ikke tages seriøst, hvis hans kritik af politisering blot er et dække for at eliminere stemmer, han ikke bryder sig om, så han kan erstatte dem med folk fra sit eget broderskab.

Lars Hedegaard og Selskabet havde alletiders chance for at profilere sig, da en dansker og en herboende tysker blev udleveret til retsforfølgelse i Tyskland med anklagen om at have solgt CDer med nazistisk og racistisk musik. Blev det en sag for Hedegaard? Nej.

I sagen om den meget unge rap-sanger fra Århus – ham der ville sende kugler efter Morten Messerschmidt – forklarede Sappho sin kampagneiver mod skolen med, at skolen var en offentlig skole, og så længe den modtager offentlige midler, så er det ikke ligegyldigt for samfundet hvad der bliver sunget og råbt i skolen.

Men modargumentet er det samme som ovenfor: Hvis Lars Hedegaards intentioner blot er at eliminere ytringer han ikke selv bryder sig om, så skal han lade være med at påberåbe sig ’ytringsfriheden’.

Om rapsagen sagde Lars Hedegaard ydermere til Information, at

”[...] jeg tror, at hvis man opfostrer folk med et voldssprog, er det første skridt på vej til vold. Nazisterne og de højreorienterede marcherede i gaderne i Tyskland inden Hitlers magtovertagelse og råbte, at blodet skal flyde og jøderne klynges op. Det var en del af deres ytringsfrihed, men det var også indledningen til, at det skete.”
Det er et citat der bliver sat noget i relief af LarsHedegaards egen vedholdende flirt med voldssprog, referencer tilmodstandskampen og snak om ’parallelle institutioner’ og ’retsopgør’ og den slags. Hedegaard kan nok ikke selv se det, men det håber jeg mere fornuftige mennesker kan.

Rapsangen var brugskunst, som den slags nu fænger i ghettoerne, omend også smagløs og tegn på at lærerstaben på den pågældende skole ikke havde taget ansvaret for ’elevernes almene dannelse’ seriøst.

Man kan mene, at sangen ikke faldt inden for kunstens rammer, men var en mordtrussel, og at den derfor bør behandles som mordtrussel. Men hvor var Lars Hedegaard så henne, da KU’ere året før kom i medierne med slagssange om at ’skyde Poul Nyrup’?

Var Hedegaard fremme med en løftet pegefinger her? Eller var der sædvanlig skævhed i Trykkefrihedsselskabets omsorg for friheden?

Et stykke tid efter Lars Hedegaards famøse udtalelser til et videokamera om ’muslimsk masseincest’, valgte Lars Hedegaard at melde sig ud af Dansk Folkeparti, hvormed han samtidig kom til at afsløre, at han har været medlem af partiet. Kan man det, som utrættelig forkæmper for ytringsfrihed?

Listen over folk, som Dansk Folkeparti mener bør fyres fordi de har forkerte holdninger eller siger noget forkert, er endeløs:

- Morten Messerschmidt mente, det skulle koste juraprofessor Vagn Greve universitetsjobbet at have udtalt sig positivt om blodpenge
- DF-leder Pia Kjærsgaard mener, regeringen svigter værdikampen, når Udenrigsministeriet ikke vil droppe samarbejdet med Fathi El-Abed efter opfordring fra Dansk Folkeparti.
- Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, krævede i går den omstridte præst i Brorsons Kirke, Per Ramsdal, fyret, fordi dagbladet B.T.har beskyldt ham for at medvirke til at skjule udviste irakere.
- Inviter fædrene med til forældremødet i aften, eller blivfyret! Så kontant er beskeden til Holbergskolens leder fra Dansk Folkeparti.
- Præsters tro på flere veje til Gud bør føre til fyringer, mener kirkeordfører Jesper Langballe (DF).
- DFU kræver Ramadan-fest aflyst og minoritetskonsulentafskediget
- DF vil have DR-journalister fyret
- Frank Aaen bliver ikke meldt til politiet for at bryde sin tavshedspligt. Søren Espersen (DF), der kritiserede Aaen i kølvandet på dokumentarfilmen ’Den hemmelige krig’, forstår ikke Forsvarets beslutning.
- Pia Kjærsgaard truer med at smide Asmaa Abdol-Hamid ud af Folketinget (Kjærsgaards udtalelser om Asmaa Abdol-Hamid faldt faktisk iet interview med Sappho!)
- Dansk Folkepartis medlem af Europarlamentet Mogens Camre beklager, at han har sagt at den tørklædeklædte politiker Asmaa Abdol-Hamid bør forlade Danmark eller gå i psykiatrisk behandling.
- Folketingets præsidium hasteindkaldes i tilfælde af, at Asmaa bliver indkaldt som suppleant. DF's Søren Espersen truer nemlig med at stoppe hende i gå på talerstolen.
- Hedegaard selv om Asmaa:

"Når man begynder at klæde sig ud som Asmaa Abdol-Hamid og i praksis vise, at man ikke vil tilhøre det danske folk, for det er det hun gør, så kan det kun være en spydspids for ballade og uro."

- Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at begrænse de oplysninger, der er tilgængelige for medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn, sålænge Enhedslisten er repræsenteret
- DFU: Tørklædet er ikke en frihedsrettighed
- Hvis Kristian Thulesen Dahl var statsminister ville tørklæder være forbudt i offentligheden
- Forud for ligoptoget for en 25-årig iraker på Nørrebrogade har der været politiske protester fra bl.a. Dansk Folkepartis leder i København. Carl Christian Ebbesen, der kalder optoget for i strid med danske traditioner. Hans partifælle på Christiansborg, Marlene Harpsøe, har spurgt justitsminister Brian Mikkelsen om ikke der er tale om usømmelig omgang med lig.
- SF'eren Kamal Qureshi bør ikke gå til hofbal i pakistansk folkedragt, mener Dansk Folkeparti.
- Dansk muslim nægtet medlemsskab af DF. Der er ikke plads til 63-årige Cherif El-Ayouty i Dansk Folkeparti.
- Camre kræver anti-racisme chef fyret
- Peter Skaarup, DF: ”Er det ministerens opfattelse, at der bør drages retlige konsekvenser over for Bashy Quraishy, jf. straffelovens §100, for dennes opfordringer til politisk og religiøs boykot af Danmark, ellerat erhvervsvirksomheder, der kan godtgøre et tab som følge af Quraishysopfordring, kan gøre krav gældende over for denne?”
- Regeringen skal skære igennem og forbyde muslimske hovedtørklæder i hele den offentlige sektor
- DF vil forbyde tørklæder i Hjemmeværnet
- Folkekirkens Nødhjælp tager alt for ensidigt parti for palæstinenserne og imod Israel, og organisationen skal derfor miste sin store statsstøtte, mener Dansk Folkeparti
- DF's gruppe på Københavns Rådhus foreslår, at medarbejdere og foreninger i kommunen skal dokumentere, at de støtter demokrati og frihed.
Peter Skaarup vil forbyde fremstilling og salg af t-shirts med budskaber, han synes er ’usmagelige og direkte forargelige’. Og Dansk Folkeparti vil gerne støtte sanktioner og boykotter af Iran, men ikke Israel.
Mener Trykkefrihedsselskabet at mediestøtten forpligter medierne på “politisk korrekthed”?

Redaktør Bjarke Larsen skrev om Lars Hedegaard, at
”Det er ikke første gang, formanden forTrykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard , offentligt har ønsket at lukke mundenpå andre. I december 2002 skrev Hedegaard sammen med 703 andre under på enannonce i Politiken med overskriften Nu er det nok. Men under alle omstændigheder burde kronikken vel være trykti henhold til Hedegaards kompromisløse forsvar for ytringsfriheden, når derskrives kritisk om islam?”
Det blev heri påstået, at Politiken ”giver jødehaderne fritslag.” Hovedanklagen var en kronik, hvor forfatteren havde skrevet, at ”Holocausthar trukket et spor af skyld gennem Europas moderne historie, som mange gangehar givet de jødiske argumenter et overdrevent albuerum; et albuerum, de harforstået at drage nytte af.”
Med en del ond vilje kunne formuleringen misforstås derhen,at de omfattede alle jøder, men ud fra sammenhængen i kronikken var det oplagt,at forfatteren tænkte på jødiske grupper og personer med bestemte holdninger.
Christine Antorini skrev: Alene i de tre år, hvor jeg har været uddannelsesordfører, har jeg skullet tage stilling til en vifte af kristne forslag fra Dansk Folkeparti:

- Obligatorisk kristendom i folkeskolen og ikke som i dag, hvor forældre kan fravælge faget i religions-frihedens navn.

- Obligatorisk salmesang i skolen.
- Obligatorisk konfirmationsundervisning, på trodsaf at konfirmationens formål er at bekræfte sin kristne dåb.
- Forbud mod muslimske symboler som tørklæder, menja til kristne symboler i skolen.
- Forbud mod muslimske friskoler, men ja tilkristne friskoler.
- Skærpet tilsyn mod muslimske friskoler menkritik af undervisningsministeriet, når det har lukket kristne friskoler, derikke levede op til undervisningskravene, fx ved at nægte at undervise inaturvidenskab men i skabelsesberetningen og såkaldt ’intelligent design’.
- Ændre seksualundervisningen, så nul-sex kommerpå skemaet, for ’parforhold og sex skal man forbinde med loyalitet og troskab.’
- Ændret historieundervisning, så den reducerestil dansk historie, herunder ’give forståelse for folkekirkens og monarkietspositioner som nationale samlingspunkter’.
Kan man være medlem af Dansk Folkeparti og formand for et Trykkefrihedsselskab på én og samme tid? Det kan man vel, men enten kommer medlemsskabet af folkepartiet eller formandskabet for Trykkefrihedsselskabet til at lide under dobbeltloyaliteten.

Lars Hedegaard prioriterede sit medlemskab af Dansk Folkeparti og svigtede den kamp for ytringsfrihed, han ellers har ført sig så højt og flot frem på.

Sappho og Lars Hedegaard kørte tandem med sine partimedlemmer i kampagnen mod tidligere PET-chef Hans-Jørgen Bonnichsen, som man mener har været for åbenmundet omkring forhold i Tjenesten. Den eneste grund til, for et ytringsfrihedsselskab, at gå ind i den sag, er for at kaste lys på, om Bonnichsens borgerrettigheder søges knægtet af politiske kræfter.

Men Trykkefrihedsselskabet vælger klart side imod Bonnichsen – i parløb med regeringens støtteparti.

Også i sagen om Geert Wilders, hvis ytringsfrihed ingen kan være i tvivl om, har Trykkefrihedsselskabet valgt klart side til fordel for Wilders, selvom man kunne have valgt en mere balanceret tilgang ved at bakke op om Wilders, hvor hans borgerrettigheder er truet, men samtidig være lige så klar i mælet med kritik af Wilders forslag om at forbyde koranen samt nedlægge og forbyde moskeer.

Trykkefrihedsselskabet tog et utvetydigt valg om at hylde Geert Wilders som frihedsforsvarer.

Ret til religionsudøvelse er også en grundlæggende borgerrettighed, nært beslægtet med ytringsfriheden. Har Lars Hedegaard positivt kæmpet for muslimers ret til at have en moske? Nej, han har gjort det stik modsatte. Konsekvent, hvor og hvornår der har været planer om at bygge moskeer. Forbud, forbud, forbud - også mod tegnet børneporno, mener Lars Hedegaard.

Lars Hedegaard burde have kaldt sit selskab ’Hedeselskabet’i ærlig erkendelse af, at ytringsfriheden rager ham en høstblomst, når det ikke er islamister der truer den.

Bevares, selskabet har som frihedens figenblade, der skulle dække over ensidigheden, arrangeret debatter om ytringsfrihed i Kina mv., men gennemgangen ovenfor viser med al tydelighed, at organisationen har været kamporganisation med tætte bånd til regeringens støtteparti, og dermed også med en politisk og værdimæssig linie der ikke har været til at skelne fra Dansk Folkepartis.

Det er dybt utroværdigt, og Lars Hedegaard har nok haft samme fornemmelse, når han nu har gået og lurepasset og holdt sit medlemskab af folkepartiet skjult for offentligheden. Vi har endnu ikke set på Hedeselskabet International, men det skulle undre mig om ikke Lars Hedegaard også i dette forum har allieret sig med personer, der har et tvivlsomt forhold til ytringsfriheden.

Kilde: