Jeg ved godt at Connie er Klima Kommisær og gerne vil udføre et godt job.
Jeg har også en vis naturlig blanding af skepsis og respekt for klimadebatten, på den ene side er jeg da lidt påvirkelig for de rædsler der frit kastes omkring, og på den anden side skeptisk overfor de åbenbare diffuse påstande og beviser.
Men jeg mener at Connie er blevet både hyklerisk og hysterisk i hendes ensrettede argumentationer, der ikke vi anerkende andre argumenter end hendes karrieresyn på Klima, og nu skamroser Obama tilsat den sædvanelige skræmme kampagne.
Obama er hastigt ved at omdanne Amerikanernes forbrug fra olie til Skiffergas.
Selv om få åbenbart kan lide skiffergas, er denne transformation nu med til at nedbringe USA`s CO2 udslip dramatisk, og grundet priserne, også ved at gøre USA konkurencedygtigt igen, fordi priser på Skiffergas er langt lavere end olie pt.
Det giver naturligvis Amerikanerne råd til nogle mere hellige udsagn, da de på sin vis går forest i at sænke CO2 udslip, men altså grundet Skiffergassen.
Så vil Amerikanerne så investere i andre alternative energiformer der igen hæver energi priserne og kunstigt støtter en såkaldt grøn omlægning, med risiko for de millioner af produktions arbejdspladser der stadig er tilbage og måske endda på vej tilbage? ...... nej Connie det vil de ikke.
Amerikanerne vil gerne producere elbiler og lave vindmøller, men kun hvis det er en god forretning.
Forgangslandet Danmark vi alle er så stolte af, overvejer forbud mod terrasse varmere og sætte nu skat på brænde, i den grønne omstillings hellige navn hvor vi tror vindmøller og elbiler løser alle problemer.
Vi skal alle være så dygtige til at spare på energi ved at isolere vores huse til et punkt hvor de ikke længere kan ånde, samt påtvinges nye energi opmarmningsformer hvert 20 år.
Bonusen for dette sparehelvede er at energipriserne ryger i vejret da alle disse tiltag koster statskassen.
I mellemtiden holder Connie Klimamøde i Qatar der er i færd med at bygge 10 nye fodbold arenaer med AC da der er VM om et par år og for varmt til at spille.
Imens flytter EU cirkusset hver 14 dag hovedkvarter for at tilgodese politiske interesser, symboler der er ..... ja til at brække sig over.
EU er som en udemokratisk institution højt hævet over at skulle forsvare eller argumentere for eller imod noget de ikke har lyst til, og her passer Connie åhh så godt ind.
Connie var engang Konservativ, og er af nogle blevet peget på som den Konservative frelsende engel når Barfod giver op, for mig er Connie blevet en national katastrofe men sikkert en god Kommisær.
Det ville klæde Connie at bruge lidt CO2 energi på at forklare det store billede - godt som dårligt - til gavn for de mennesker hun ganske vist ikke skal stå til ansvar for, men trods alt betaler hendes løn.