Der er specielt en tegnfilm fra min barndom, som har haft en skælsættende betydning for, hvordan jeg ser på verden, mine medmenneskers ageren og ønskerne for det samfund jeg levet i. I den nuværende samfundsdebat omkring velfærdstatens fremtid, en ekspanderende offentlig sektor, en demografisk udvikling som gør det nuværende velfærdniveau uopnåelig at bibeholde og et krakelerende Euroland med PIG landene som en klods om benene på resten af Europa, ser fremtiden ret dyster ud.
I den sammenhæng tænker jeg ofte på moralen i tegnefilmen omkring myrerne og græshoppen. For dem som ikke kender denne fortræffelige tegnefilm går den kort fortalt ud på, at myrerne arbejder hele sommeren for at samle sammen til forråd imens græshoppen sidder og griner af myrerne travlt optaget med at spille musik og spise sig mæt i sæsonens frugter. Så kommer vinteren og græshoppen er ved at dø af sult og kulde imens alle myrerne fester på livet løs i deres varme myretue. De søde myrer forbarmer sig over den stivfrosne og halvdøde græshoppe og tager ham med indenfor. De giver ham varme og mad og får ham tøet op, og han kommer med til festen og bidrager selv med sine musikalske evner. Så alt endte altså lykkeligt denne vinter for den ellers så arrogante og selvcentrerende græshoppe.
Mit spørgsmål er ganske enkelt, har vi i Danmark og resten af den vestlige verden fuldstændig glemt moralen i denne tegnefilm? Er mange danskere/europærer simpelthen gået hen og blevet en flok græshopper, som tror at sommeren varer hele året og en finansiering af vores overforbrug via hårdtarbejdende asiatiske myrer er en holdbar løsning. Vil vi i fremtiden skræmme alle de danske myrer ud af landet via højere skatter og give deres børn en ordentlig gældsklods om halsen i dåbsgave. Tør vi spille hasard med at de ellers så hårdtarbejdende myrer også er tryghedsnarkomaner, som uanset skattetrykket er tro mod landet og ikke har noget imod at aflevere en stadig større og større andel af deres fortjeneste til græshopperne. Er moralen i tegnefilmen ikke også den, at der er flest myrer og kun en græshoppe og derfor ender historien lykkelig. Hvordan ville historien ikke ende, hvis der havde været flere græshopper end myrer?
Jeg mener at mentaliteten og moralen i Danmark er fuldstændig skredet af sporet og mange tror at et Dansk statsborgerskab giver uanet materiel tryghed og hvis der ikke er råd til festen går vi da bare ind og tager lidt af myrernes forråd. Dette blev bedst illustreret ved den seneste udmelding fra venstrefløjen som en løsning på rengøringsproblematikken hos de ældre medborgere. Bør alle ældre have retten til en ugentlig rengøring af deres hjem på statens regning var spørgsmålet? Nej de mindre bemidlede (fattige ældre) bør have rengøringen betalt af staten, mens alle ældre som selv har sparet på til pensionen bør betale for rengøringen. Skaber denne logik ikke en nation af græshopper, da gevinsten ved sparsommelighed og mådehold bliver straffet.
Artiklen i Politiken omkring fattigdom i Danmark, hvor den enlige mor Heidi, som har været på overførselsindkomst i snart 18 år beklager sig over at være fattig og derfor skal have tilskud til en tandlægeregning. Hun modtog 12.879 kr. i kontanthjælp og boligsikring efter skat hver måned og beklagede sig over sin fattigdom. Hvis man laver en nærmere beregning på dette tal, svarer den disponible indkomst til en brutto månedsløn på ca. 19.500 kr., som efter skat og arbejdsmarkedsbidrag giver en disponibelt indkomst på 12.885 kr. eller som svarer til ca. 118 kr./timen for en arbejdsuge på 37,5 time. Jeg siger ikke at livet som en græshoppe altid er let, men bør man ikke være taknemmelig overfor de hårdtarbejdende myrer, hvoraf mange arbejder til en mindre timeløn end 118 kr. i timen. Burde man ikke som græshoppe spille en lille melodi på sit instrument for myrerne og sige mange tak fordi man blev inviteret indenfor til festen, i stedet for at håne myrerne med sine udmeldinger.
Min hovedpointe med denne artikel er direkte motiveret til venstrefløjens velfærdspolitik og skal ses som en advarsel omkring, at mange af deres løsninger på både de nuværende og fremtidige udfordringer for velfærdstaten ikke må indebærer at man ganske enkelt griner og håner myrerne og stjæler af deres forråd, fordi uden dem vil velfærdstaten ikke eksistere. Pas nu meget på Helle og Willy, at I ikke presser de mest hårdtarbejdende og nationalistiske myrer til at gøre brug af EU direktivet omkring arbejdskraftens fri bevægelighed til at finde en anden skov og bygge deres myretue i.
I den sammenhæng tænker jeg ofte på moralen i tegnefilmen omkring myrerne og græshoppen. For dem som ikke kender denne fortræffelige tegnefilm går den kort fortalt ud på, at myrerne arbejder hele sommeren for at samle sammen til forråd imens græshoppen sidder og griner af myrerne travlt optaget med at spille musik og spise sig mæt i sæsonens frugter. Så kommer vinteren og græshoppen er ved at dø af sult og kulde imens alle myrerne fester på livet løs i deres varme myretue. De søde myrer forbarmer sig over den stivfrosne og halvdøde græshoppe og tager ham med indenfor. De giver ham varme og mad og får ham tøet op, og han kommer med til festen og bidrager selv med sine musikalske evner. Så alt endte altså lykkeligt denne vinter for den ellers så arrogante og selvcentrerende græshoppe.
Mit spørgsmål er ganske enkelt, har vi i Danmark og resten af den vestlige verden fuldstændig glemt moralen i denne tegnefilm? Er mange danskere/europærer simpelthen gået hen og blevet en flok græshopper, som tror at sommeren varer hele året og en finansiering af vores overforbrug via hårdtarbejdende asiatiske myrer er en holdbar løsning. Vil vi i fremtiden skræmme alle de danske myrer ud af landet via højere skatter og give deres børn en ordentlig gældsklods om halsen i dåbsgave. Tør vi spille hasard med at de ellers så hårdtarbejdende myrer også er tryghedsnarkomaner, som uanset skattetrykket er tro mod landet og ikke har noget imod at aflevere en stadig større og større andel af deres fortjeneste til græshopperne. Er moralen i tegnefilmen ikke også den, at der er flest myrer og kun en græshoppe og derfor ender historien lykkelig. Hvordan ville historien ikke ende, hvis der havde været flere græshopper end myrer?
Jeg mener at mentaliteten og moralen i Danmark er fuldstændig skredet af sporet og mange tror at et Dansk statsborgerskab giver uanet materiel tryghed og hvis der ikke er råd til festen går vi da bare ind og tager lidt af myrernes forråd. Dette blev bedst illustreret ved den seneste udmelding fra venstrefløjen som en løsning på rengøringsproblematikken hos de ældre medborgere. Bør alle ældre have retten til en ugentlig rengøring af deres hjem på statens regning var spørgsmålet? Nej de mindre bemidlede (fattige ældre) bør have rengøringen betalt af staten, mens alle ældre som selv har sparet på til pensionen bør betale for rengøringen. Skaber denne logik ikke en nation af græshopper, da gevinsten ved sparsommelighed og mådehold bliver straffet.
Artiklen i Politiken omkring fattigdom i Danmark, hvor den enlige mor Heidi, som har været på overførselsindkomst i snart 18 år beklager sig over at være fattig og derfor skal have tilskud til en tandlægeregning. Hun modtog 12.879 kr. i kontanthjælp og boligsikring efter skat hver måned og beklagede sig over sin fattigdom. Hvis man laver en nærmere beregning på dette tal, svarer den disponible indkomst til en brutto månedsløn på ca. 19.500 kr., som efter skat og arbejdsmarkedsbidrag giver en disponibelt indkomst på 12.885 kr. eller som svarer til ca. 118 kr./timen for en arbejdsuge på 37,5 time. Jeg siger ikke at livet som en græshoppe altid er let, men bør man ikke være taknemmelig overfor de hårdtarbejdende myrer, hvoraf mange arbejder til en mindre timeløn end 118 kr. i timen. Burde man ikke som græshoppe spille en lille melodi på sit instrument for myrerne og sige mange tak fordi man blev inviteret indenfor til festen, i stedet for at håne myrerne med sine udmeldinger.
Min hovedpointe med denne artikel er direkte motiveret til venstrefløjens velfærdspolitik og skal ses som en advarsel omkring, at mange af deres løsninger på både de nuværende og fremtidige udfordringer for velfærdstaten ikke må indebærer at man ganske enkelt griner og håner myrerne og stjæler af deres forråd, fordi uden dem vil velfærdstaten ikke eksistere. Pas nu meget på Helle og Willy, at I ikke presser de mest hårdtarbejdende og nationalistiske myrer til at gøre brug af EU direktivet omkring arbejdskraftens fri bevægelighed til at finde en anden skov og bygge deres myretue i.
