Har Johanne ret?

Jeg sidder her i en sen nattetime og undrer mig over et interview på TV2 News

Kenneth Kirkeby,

05/01/2012

Jeg sidder her i en sen nattetime og undrer mig over et interview på TV2 News. Johanne Schmidt-Nielsen (JSN) siger: ,,Den bedste måde at få folk ud af bilerne, er at gøre den kollektive transport bedre og billigere." Jeg ved ikke noget om det, så jeg kan ikke argumentere i mod hende pga. mangel på fakta. MEN, jeg forstår ikke at journalisten ikke spørger JSN, hvorfra hun har den påstand?

Min undren bunder i at jeg ikke kan følge logikken i JSN's påstand. 

For det første synes jeg den offentlige transport er meget billig i forvejen. Bilen kan på ingen måde konkurrere med den kollektive trafik, når det kommer til prisen. Slet ikke!! Derudover er det i myldretiden ofte stort set lige så hurtigt at tage tog eller bus, hvis ikke hurtigere. Dog knapt så bekvemmeligt.

Problemet er uløseligt (MIN påstand). Fordi i min optik ligger problemet i at "tog og bus tager dig fra et sted du ikke er, til et sted du ikke skal hen". Det kan vi ikke ændre på. Og i København er det MIT INDTRYK, at langt de fleste er villige til at ofre tid og penge for den ekstra bekvemmelighed. Prisen, som gulerod, kan ikke lokke folk ud af bilen. Hvis folk skal ud af bilen, skal de skubbes. Det bliver de med betalingsringen og eksempelvis de dårlige parkeringsforhold i København. Problemet er bare at jeg synes det er ret usympatisk at skubbe folk ud af bilen, så det er jeg meget imod. Det giver et dillemma, for så siger jeg jo at der ikke er noget vi kan gøre. Og det mener jeg faktisk også (argumenter endelig imod). 

Jeg synes at problemet med betalingsringen bunder i socialisternes sædvanlige tankegang om at straf er et bedre middel end belønning. Æv!

HVIS, JSN ikke har noget belæg for det hun siger, kan man jo spørge: Er journalisterne bare blevet ukritiske mikrofonholdere? Jeg savner generelt at journalister er oplyste om det emne de interviewer om, så de i højere grad kan komme med modspil.

På TV er det helt katastrofalt. Sidst en journalist gik i kødet på en politiker, var da Henrik Qvortrup forsøgte at få et klart svar ud af Lars Løkke Rasmussen. Problemet her er bare at det ikke er på fakta, Løkke bliver udfordret. Det er udelukkende på hans rådgiveres formuleringer og retorik.

Heldigvis er aviserne begyndt at sætte en "ære" i at lave "faktatjek", eksempelvis Berlingske Research. Problemet i aviserne er bare at journalisterne først tjekker fakta EFTER de har bragt historien, som i nogle tilfælde så er skrevet på et tvivlsomt grundlag.

Hvad end man synes om DR, vil jeg gerne lige takke dem for deres prisbelønnede Detektor program (og Ramasjang), på både radio og tv. De tager netop fat i de politikere der udtaler sig på knapt så, ellers falsk, oplyst grundlag. Desværre tager de ikke fat i journalisterne. Men tak alligevel...

MEN, tilbage til mit oprindelige spørgsmål. Er der nogen der med baggrund i fakta, kan be- eller afkræfte JSN's påstand; ,,Den bedste måde at få folk ud af bilerne er at gøre den kollektive transport bedre og billigere."?

Tak for hjælpen.

Kilde: