Indimellem kan det være svært at få tingene sagt ligeud - at nå frem til den egentlige erkendelse, når den er virkelig ubehagelig. Det er en ret normal menneskelig reaktion at undgå at fronte det ulidelige, det rædsomme.
Men det er på tide at tage bladet fra munden. Det er på tide at sikre, at historien bliver rigtig skrevet, og at vi for fanden da kan tage lære af, at nogle mennesker vil gøre alt - ALT - for at tage magten.
For er den rigtige betegnelse for S-SF-R partiernes magtovertagelse i virkeligheden måske, at Danmark er udsat for noget, der enten er et regulært statskup - eller som har en skræmmende lighed med det? Ikke sådan efter sydamerikansk millitærtraditioner, men en blød, moderne skandinavisk vi-ved-jo-alligevel-bedre-så-hvorfor-ikke-bare-overgive-jer-uden-videre måde.
Det har nemlig vist sig, at demokratiets spilleregler ikke fungerede og ikke værnede mod humbug. Og Grundloven har ikke forudset, at nogen ville agere så kynisk, at man lige præcis uden at kunne anholdes af politiet under anklager af statskup alligevel tilranede sig magten over et helt land og en hel befolkning under gennemført falske forudsætninger og forkerte præmisser, under tonsvis af løfter, man udmærket godt vidste, man ikke kunne indfri.
Det er så iøjnefaldende, at jeg ikke kan slippe tanken om, Helle Thorning har gjort det med 100 procent fuldt overlæg velvidende, at intet kunne tvinge hende fra magten, når hun grinende og smilende snakkede sig udenom ethvert valgløfte.
Vælgerbedragerne vil hævde, at alt er foregået efter de demokratiske spilleregler. Men faktum er, at der simpelthen aldrig har været noget flertal for den politiske konstellation med den politik, som den nuværende regering fører. Aldrig. Et flertal af vælgerne stemte på noget, de aldrig var i nærheden af at få. Og Helle Thorning og Villy S. var aldrig i nærheden af at have et flertal for 40 procents nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik og alt det andet bavl, de lovede i deres verdensfjerne tilstand.
Vi kan næppe gøre andet nu end at vente til næste valg og smide dem på porten. Det bliver de helt sikkert, men vi er nødt til at tænke over, hvordan vi passer på vort demokrati ved at skabe et effektivt værn mod, at den slags nogensinde kan ske igen.
I andre lande har man bestemmelser, som sikrer, at en befolkning under visse forudsætninger kan kræve omvalg. Jeg er ikke ekspert i foreningsvedtægter, men jeg er sikker på, at der også i de fleste foreninger findes værn mod svigagtighed overfor de valg, som foregår i foreningerne - men et sådant værn har ingen hidtil fundet betimeligt at indbygge i selve landets politiske demokrati og ledelse. Lad os få det gjort.
Og lad mig til sidst komme med en ringe opfordring, som de relevante personer næppe har tænkt sig at tage mere alvorligt end deres utallige løftebrud: Helle T. og Villy S, hvis I vil se jeres børn og børnebørn i øjnene, når I engang bliver gamle, så stå ved svindelnummeret og gå af. Gør som de ærefulde japanere, buk jer i støvet, sig undskyld og udskriv valg, så vi kan få en ægte demokratisk-valgt regering under ægte og uforfalskede omstændigheder.
