Den Europæiske Socialfond ESF blev etableret ved vedtagelsen af Rom-traktaten i 1957. Fonden er en af EU’s Strukturfonde og pengetanke.
ESF er EU's vigtigste finansielle instrument til beskæftigelsesfremme. Fonden skal - i støtteperioden, fra 2007 til 2013 - målrettet støtte til personer, der har svært ved at skaffe sig adgang til arbejdsmarkedet, fx. kvinder, unge, ældre arbejdstagere, indvandrere og handicappede.
Desuden har fonden til formål:
at skabe flere og bedre job i EU,
at bekæmpe arbejdsløsheden blandt unge og blandt dårligt kvalificerede personer,
at reducere de økonomiske og sociale uligheder mellem EU’s lande og regioner,
at forbedre den økonomiske velfærd i hele EU’s regioner,
at understøtte nationale reformprogrammer,
Strukturfondene fungerer som instrumenter til finansiel omfordeling ved at kanalisere støtten til EU's mindre udviklede regioner. Støttemodtagerne kan være forskellige, fx arbejdstagere, persongrupper, industrisektorer, fagforeninger, offentlige administrationer eller virksomheder.
Målsætningen realiseres ved at EUlandene medfinansierer nationale, regionale og lokale projekter.
”Efter at EUlandene har har overført milliarder til Bruxelles, sættes en hær af ansatte i stat og kommuner samt eksternt hyrede dyre EU-konsulenter i arbejde med at formulere ansøgninger til Bruxelles. Der skal evalueres, revideres og rapporteres til EU's planøkonomiske indsamling og uddeling. Derefter uddeles milliarder af euro, som gør fagforeninger, kommuner, EU-konsulenter, jobcentre, aktiveringsindustrien, erhvervscentre m.fl. tilfredse”.
ESF’s udgifter udgør omkring 10% af EU’s samlede budget. Mere end 80% af ESF’s samlede støtte tildeles til projekter under konvergensmålet. I konvergensregionerne kan ESF’s andel af medfinansiering i projekter udgøre op til 85% af de samlede omkostninger.
EU's overordnede strategi var at gøre Europa - inden 2010 - til verdens mest dynamiske, konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi med en bæredygtig økonomisk vækst...
Men ak – I EN IDEEL VERDEN ville Euro-samarbejdets grundtanke om øget økonomisk ansvarlighed være en smuk tanke og realistisk at gennemføre, men forudsætningerne herfor er slet ikke tilstede.
Nye tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på 26 millioner personer svarende til, at 10,7 procent af arbejdsstyrken er ledig. Alene i Euro-området er arbejdsløsheden vokset med knap 1,8 mio. personer og er nu oppe på ca. 18,7 mio. personer, svarende til 11,7 pct. af arbejdsstyrken.
Iflg. EU’s egne revisorer, som løbende foretager stikprøver i ESF’s mange projekter i hele EU, kan virkningen af ESF’s milliarder i form af øgede arbejdspladser ikke påvises.
En særberetning (SB 25/2012) fra EU’s revisionsret konstaterer følgende: “Hverken medlemstaterne eller EU-kommissionen er i stand til at fastslå, hvor mange ældre arbejdstagere, der har fået nye kvalifikationer eller har fundet eller beholdt et arbejde, efter at have deltaget i en foranstaltning finansieret af ESF”, meddeler Revisionsretten i en pressemeddelelse: “Kommissionen godkender programmerne uden at bede om de oplysninger, som er nødvendige for at kunne kontrollere, om de virkelig fungerer,” klager EU-revisor Lazaros Lazarou. “Hertil kommer, at det heller ikke vides, hvor stort et beløb der er blevet brugt på denne type foranstaltninger”.
Ak nej, euroen har ikke ført - som oprindeligt lovprist af politikere - til lyksaligheder eller skabt lykke og velstand for folket. Mange mennesker har mistet arbejde og ejendom og krisen fik antallet af selvmord i flere europæiske lande til at stige voldsomt.
Læs mere: http://Den Europæiske Socialfond - Wikipedia, den frie encyklopædi
