Thorning er for længst hinsides det punkt, hvor det kun er de mange løftebrud, der belaster hende hos vælgerne. Hun taber også den værdikamp, der foregår i øjeblikket.
Regeringen har tabt debatten om økonomisk ansvarlighed. Den har tabt debatten om fattigdom og arbejdsindsats. Den har tabt andre debatter, hvor der er vigtige værdier på spil.
Samtidig har både Ole Sohn-sagen og Carsten Hansen-sagen givet regeringen alvorlige skrammer, når det gælder ministres troværdighed og moral. Mette Gjerskov-sagen gør det værre.