... eller: Hvorfor er det sjovt nok kun kvinder, der rammes af sygdomme, ingen kan diagnosticere?
Med de seneste opløftende nyheder, at ca. 60 % af den voksne befolkning er på overførselsindkomst eller arbejder i det offentlige, undrer man sig over, hvad de dog fejler, alle de, der ikke kan gå på arbejde?
Tjoeh, som man blandt andet kan læse på K10, sitet for de, der bare ikke orker at yde en indsats, så er der simpelthen så meget, der kan spænde ben for en ellers aktiv hverdag.
Blandt andet kan man lide af fibromyalgi. Det beskrives som:
Fibromyalgi er kendetegnet ved smerter i led og muskler, træthed og nedsat fysisk udholdenhed. Disse hovedsymptomer ved fibromyalgi kan være invaliderende i forskellig grad. Ofte medfører symptomerne, at man ikke kan arbejde på samme vilkår som andre.
Her:
Bemærk det sidste. JACKPOT!
Sjovt nok er over 90 % af de ramte kvinder.
Men puha. Det kan blive værre endnu. Man kan nemlig lide af kronisk træthedssyndrom.
Hvad er det, spørger du nysgerrigt?
Joeh ... det er beskrivelsen af, når jeg har forædt mig søndag i tømmermands-Burger King og vågner mandag morgen og tænker "pis, jeg skal på arbejde".
Men hvis man er kvinde - for igen er det kvinder, det rammer, er det en sygdom (sic) med følgende symptomer:
Personer med kronisk træthedssyndrom lider af flere forskellige symptomer. Det er dog et hovedkriterium, at de skal have følt sig meget trætte gennem mere end 6 måneder.
Men selvfølgelig kan man ikke måle det, det giver sig selv.
Jeg spørger: Er det pis og papir? Er det fordi, vi som samfund deler førtidspensioner ud på stribe, at der er så meget social slagside - 60 % nyder, hvad 40 % yder?
Eller er det rigtige sygdomme, som på magisk vis kun rammer kvinder? Helst de lidt tykke og dovne af slagsen?
