Den tysk-amerikanske politiske filosof Hans-Hermann Hoppe har altid forstået at markere sig i klare og uomtvistelige vendinger. Det konservative Årsskriftet Critique har netop lagt en af den libertarianske tænkers artikler online. Det drejer sig om to skrifter, der handler om forholdet mellem konservatisme og liberalisme. Hoppe afviser store dele af den gængse konservatisme, men fastholder alligevel, at der må være en grund, hvor liberale og konservative kan mødes, for en egentlig konservatisme, der vil bevare det normale og bekæmpe det ikke-normale må være radikalt liberal.
De fleste selvudnævnte konservative er – med rette – bekymrede over familiens forfald, skilsmisser, uægte børn, autoriteternes underminering, multikulturalismen, de alternative livsformer, den sociale sammenhængskraft samt udviklingerne indenfor seksualiteten og kriminaliteten. Alle disse fænomener repræsenterer anormaliteter og er skandaløse afvigelser fra den naturlige orden. En konservativ må derfor vitterligt stille sig imod disse tendenser og forsøge at genskabe normaliteten.
Artiklen kan læses i sin helhed på Critiques hjemmeside: